”Far og jeg er på vej til Tønder. Han skal ned på luftskibsbasen og hjælpe med at reparere luftskibe. Mor er også med, hun skal arbejde i kantinen. Så jeg kommer ikke til at savne hendes mad. Og hun har lovet at lave min livret, som er frikadeller”
Det er fra en af de fire fortællinger i bogen Eventyrernes klub. Det er Tobias og luftskibene, og det er historien om de kæmpestore luftskibe, zeppelinere, der før og under Første Verdenskrig var et våben i krigsførelsen. De var kæmpestore. Virkelig. Mange etager høje. ”Hindenburg”, verdens største luftskib, brændte i 1937 under en landing. Det var tretten etager højt og næsten lige så langt som Titanic. Luftskibene fløj på brint, et ret farligt brændstof.
De tre andre historier er Eventyrernes klub, Rasmus redder dagen og Jul på Klintegården. De foregår alle omkring Første Verdenskrig, og de har alle drenge i hovedrollen. I den første fortælling kan drengene foretage tidsrejser, men ellers er det meget faktaorienterede fortællinger. Hvert kapitel afsluttes med en faktaboks, så man kan læse om ”Sikringsstyrken”, der bestod af 60.000 soldater i 1914. Man kan også læse om Mosede Fort og Mikkelsdag og juletræets historie.
Bonusinfo: Den ”rigtige” ”eventyrernes klub” er ”en klub for globetrottere og pionerer af vidt forskellige støbning. Mænd, som er drevet af nysgerrighed og fortælleglæde. Fælles for dem alle er, at de trodser strabadser på jagt efter opdagelser og eventyrlige oplevelser i det fjerne, nære og ukendte. I dag er klubben hjemsted for 110 mænd, der mødes blandt hjembragte eksotiske klenodier i deres gamle pakhus i Nyhavn for at udveksle historier om usædvanlige rejseoplevelser og finde inspiration til nye og uprøvede eventyr.” Da klubben blev stiftet i 1838 var der to kvinder i med. De er så siden forment adgang, men kan finde fæller i ”Kvindelige eventyreres klub”, hvor eksempelvis Puk Damsgaard er medlem.
Der sker noget i hovedpersonernes liv. De kommer ud for mange udfordringer, men de er ikke på rejse, som havde det været i ”Eventyrernes klub”. De er helte i hverdagen, og det er på sin vis realistiske fortællinger (undtagen indledningskapitlet), hvor man som læser kan spejle sig i drengenes mod.
Det er en ujævn samling, det er også en misvisende titel, der refererer til indledningskapitlets to drenge, der har stiftet deres egen version af ”Eventyrernes klub”.
