Gud, sivskoene, råbte mølleren. Og så skiftede han til sine store lædertræsko, hvorefter han fulgte kongen ned ad møllebakken. Møllerkonen og Lille Ida vinkede farvel, og så var han væk.
Peter Nordahls eventyr er et moderne eventyr skåret efter folkeeventyrmodellen, og den rummer ligeledes den velkendt hjemme-ude-hjem model.
Den store Menneskeæder driver sit grumme spil, mens hjemme på gården mølleren og hans kone og Lille Ida driver deres lille møllegesjæft. Og det gør de godt. Kornene, de maler, bliver til det fineste mel. De lever i ren idyl. Men det varer ikke ved, for en dag kommer kongen og hans følge forbi. Den store Menneskeæder driver sit spil i landsbyen vest for mosen. Der er ikke noget at gøre, mølleren må drage med. Pligten kalder.
Imens klarer mor og Lille Ida forretningen så godt, de formår, men da moderens sivsko slides igennem, beslutter Lille Ida, at hun vil lave nye til moderen. Hun går derfor ned til mosen, hvor sivene vokser. Her vil hun høste så mange siv, at hun kan lave sin mor et par nye sivsko.
Men inden hun når så vidt, dukker Den sorte Menneskeæder op af mosens vand og vil æde hende. Lille Ida overtaler menneskeæderen til at tage med sig hjem og æde moderen i stedet for, for på hende selv er der ikke fugls føde. Det lykkes alt sammen – og med list får hun Menneskeæderen lokket med op i møllen, så han havner i kværnen og bliver malet til kød og benmel.
Kort efter vender mølleren hjem, freden er genoprettet, så nu kan de roligt beslutte sig til at leve lykkeligt til deres dages ende.
For undertegnede er det imidlertid billedsiden der for alvor bringer fortællingen i hus. Rasmus Bregnhøi er veloplagt som vanligt, og der er godt med pang på opslagene, der er fyldt godt ud. Ikke mindst er mange af dem med brunlig baggrund, som er med til at give illustrationerne lidt dysterhed, men ikke så fortællingen tipper til den gale side. Problemet med de mørke sider kan imidlertid være, at teksten ikke står helt så knivskarpt, som det var ønskeligt.
Ud over Eventyret her skriver Peter Nordahl bøgerne om Ib, fx ”Ib bliver våd”, ”Ib kan godt lide pølser”, ”Ib er derhjemme” og Ib får en lur”. Nordahl har desuden skrevet drama, ligesom han optræder med dukketeater, og pt. arbejder med at skrive lange digte fx Lastbilscowboy.
Rasmus Bregnhøi er efterhånden en velkendt skikkelse som billedbogsillustrator. Fx har han illustreret Peter Nordahls bøger om Ib og på det seneste fx Kim Fupz Aakesons De forbandede dukkers land. I 2008 modtog han Kulturministeriets illustratorpris. Som både forfatter og illustrator har han i 2011 udgivet Nogen er under belejring.
Det er en ganske hyggelig fortælling, som hverken er kompleks eller særlig udfordrende. Den vil være fin til højtlæsning i bh. Klasse til 2. klasse. Men elever kan læse historien selv fra ca. 8 år. Eventyret kan fint læses i indskolingen, hvor det kan sammenlignes med et traditionelt folkeeventyr.
