Carl kom tilbage med tænd-stikker. Og en dunk benzin. Det havde han fundet i sin fars skur.
Noah og Carl er venner. De kan begge mere end godt lide at spille spil på deres PC. Men somme tider bremses i i deres spilleiver af mor, og så må de ud i naturen at lege i stedet for.
De går ud til det store træ, som de beslutter sig at lege i og springe ud fra nogle af grenene. Men for ikke at komme til at lande for hårdt, finder de gamle juletræer, som de lægger i en bunke ved træets fod. Og så springer de på livet løs. Da hr. Suresen (Sunesen) kommer forbi, formaner han dem om, at de skal rydde op efter sig.
Det gør de på den radikale måde: De sætter ild til træerne, og kort efter må der ringes 112. Skoven er i overhængende fare for at gå i brand
Alt vender sig dog til det bedste, selv Suresen og hans hund Samson bliver de gode venner med, så alt er fint.
Det er klart en bog, som har et noget tyndt indhold, fordi dens ærinde er et andet end at formidle den gode fortælling, nemlig den at understøtte den begyndende læsning for de allerførste nye læsere. Og det gør den på fremragende vis. Og så skal det da også indrømmes, at fortællingen er en udmærket fortælling, som formidler et handlingsforløb, som det giver god mening at tale om (fx spil på pc, leg i naturen, og dumdristig omgang med åben ild).
Daniel Zimakoff behøver ingen nærmere præsentation. Han har skrevet et væld af gode bøger både til begynderlæsere og alle øvrige målgrupper. Fx har han skrevet serien om FC Mezzi.
Lasse B. Weinreich har gennem årene illustreret et utal af bøger – fx Peter Gottharts Det skøre skelet og Aina Christiansen: Kongen, kronhjorten og adjudanten.
Bogen er både velegnet til den første fælles læsning, som selvlæsningsbog og som en bog, man kan bruge i forbindelse med fx dialogisk læsning.
