Faster er vild med alle sine kjoler. Hun elsker at gå på kjoleindkøb, at spille bridge og købe kyskager, men hun hader at vaske kjolerne, nå de er blevet beskidte. Historien tager afsæt i en storvask, der går helt galt.
Da Faster en dag hænger sit vasketøj til tørre i vinden, blæser et vindstød kjolerne op i luften, og i et forsøg på at redde sin yndlingskjole, blæser Faster med. Vinden blæser Faster og kjoler helt til Norge, hvor hun møder en trold, en elg, står på ski og spiser kyskager i sneen.
Der er ikke de store analytiske falbelader at knytte til Zakiya Ajmis bog. Det er en eventyrlig småbørnsfortælling, der tillader læseren at drage med ud på en rejse, og uanset om man har været Norge eller ej, forekommer bogen tilpas fabulerende og fantasifuld til at falde i god jord hos mange børn. Anne Louise Laugesens illustrationer er symmetriske med fortællingen, men de varierer i størrelse og sammen med det sprælske farvevalg, er de med til at historien aldrig bliver kedelig, eller at illustrationerne i sig selv ikke bare fungerer som dødt bagtapet.
På sitet forlagsliv.dk har Zakiya Ajmi udtalt følgende:
” På den måde er der nok i virkeligheden ikke så stor forskel på børne- og voksenlitteratur. Det der gør en bog god, uanset hvilken målgruppe den henvender sig til, er efter min mening, om den føles reel: Når man kan mærke, at historien udspringer af noget ægte inde i forfatteren. Ikke at det nødvendigvis behøver være noget, forfatteren selv har oplevet eller ved helt vildt meget om. At noget er ægte er heller ikke det samme, som at det kan lade sig gøre i virkeligheden”
Et på mange måder bemærkelsesværdigt statement i en tid, hvor børnelitteraturen åbenbart stadig til tider skal forsvare sig selv som litteratur. ”Fasters vasketøj” rammer præcis den ægthed, som Zakiya Ajmi omtaler. Som læser er man med på historien. Ikke fordi det som sådan er mange mennesker forundt at møde norske skovtrolde midt i storvasken, men fordi vi får lov til at høre en historie om det. Her er en forfatter med en god ide, og den bliver vi en del af. Bogen udmærker sig ved sin enkelthed. Et fint lille eventyr uden de store eftertanker eller tonstunge, tankevækkende tabubrud.
Bogen bør anskaffes til hjemmehylden eller til børnehaven, hvor den kan bringe hygge i læsekrogen, under frokosten eller anden kærkommen lejlighed. Personlig glæder jeg mig til at læse mere af Zakiya Ajmi. Gerne med Anne Louise Laugesen ved farvepaletten.
