En frø sprang ud af det grønne og landede på den solvarme vej.
Sådan lyder anslaget i Jesper Wung-Sungs og norske Lisa Aisatos billedbog ”Frøen og fluen” med undertitlen ”- eller En Elementær Indføring i Darwinisme”.
Som i sin herlige billedbogsdebut ”Kamelen kom til sidst,” illlustreret af Ursula Seeberg fra 2000, er det her eksistentielle problemstillinger med et humoristisk, grotesk twist, der er på menuen i ”Frøen og fluen.”
Historien er ganske kort, at en kæmpestor, selvfed frø med ”byens bredeste mund” hopper ud på landevejen, hvor den drømmer om fluer på menukortet:
Flue i fad, grillet fluevinge,flueben i gelé og fluefrikassé, fluesticks og fluesushi, fritureflue og en suppe i fluen, hårdkogt og letdampet flue, sprøde fluer og bløde bløde fluer.
MEN i sine drømme om fluefangst generes frøen på det groveste af en flue, der ikke ønsker at ende som frømad. Det gør, at den ikke hører en truende lyd, der ender med at:
Det siger VROOM gennem alle mine organer, og nu bliver der sort som i de dybeste oceaner… Får jeg en flues vinger, er dette mit sidste ord.
Enden på historien bliver, at frøen bliver kørt over af en rocker og en blondine på skøn motorcykel på vej til Madrid. Hermed er fødekæden vendt på hovedet, og frøen ender som fluefoder, fladmast på landevejen.
“Det ligner en grøngrumset sø – men er en fladmast frø.”
Drengen ville gerne pille , men moren hev i hans arm.
”Væk fra den fyr! Man må aldrig røre ved døde dyr!”
”Men mor! Hvorfor skal vi gå? Så du ikke alle de fluer, der sad ovenpå!”
Frøen, der troede den var ”Fluernes herre” ender sit liv som fluemad på en måde, der viser at Charles Darwins ”the survival of the fittest” i denne sammenhæng er en fluesag!
Den morale kan man vist godt tale med en barnelæser om.
Historien om ”Frøen og fluen” er fortalt i et prosalyrisk sprog, der til tider er langt mere lyrisk end prosa. Enkelte opslag er sat op som lyrik og her er både allitteration, skjulte rim og enderim i et omfang, der gør at oplæsning af fortællingen bliver meget rytmisk og musisk. Det gør, at ”Frøen og fluen” bliver en sproglig oplevelse for både oplæser og tilhører. Her leges med ord og deres betydning, samtidig med at langt mere traditionelle fortællere spøger i baggrunden. Her tænker jeg på både H.C.Andersens eventyr og på La Fontaines dyrefabler. Og det er jo ikke dårlige steder at få sendt tankerne hen.
Et eksempel:
”Jeg lader som om jeg sover
og når en flue flyver henover,
fanger jeg den på et sekund.
Hvem taler om at gøre ondt?!”
”Frøen og fluen” er kongenialt illustreret af norske Lisa Aitato (f.1981) som vel er bedst kendt i Danmark for hendes billedbøger, ”Ib er et æg” (Torgaard, 2010) og ”Fugl” (Turbine, 2014). Som i disse har hun illustreret “Frøen og fluen” med kraftfulde opslag som er en fantastisk blanding af det smukke og følsomme – og hvad der passer som fod i hose til Jesper Wung-Sungs tekst – det burleske og groteske. På hendes hjemmeside (se link) fortæller Lisa Aisato om hvordan hun arbejder. Her i “Frøen og fluen” er det især hendes helt vidunderlige frø, illustreret fra mange vinkler, og fluen med kniv og gaffel i ryggen, jeg er faldet for. For ikke at glemme opslaget med motorcyklen, rockeren og pigen i fuld fart på vej ud af billedet igen. Den kværn skulle gerne få drenge og andre barnlige sjæle til at stoppe op i læsningen!
Er man mere interesseret i Lisa Aisatos illustrationer, så har hun fornylig, på skønneste måde, illustreret Agnes Margrethe Bjorvands: “Astrid Lindgren” (Cappelen Damm, 2015), som er en biografi fortalt for børn. Børnenes svar på Jens Andersens, “Denne dag et liv.”
Her i “Frøen og fluen” fungerer samspillet mellem tekst og billede optimalt. Lisa Aisato lever til fulde op til Jesper Wung-Sungs tæft for sprog med illustrationer der underbygger, udvider og forstærker fortællingen. Billedbogen kan desuden læses som endnu et eksempel på Jesper Wung-Sungs interesse for lyrik, der sidst kom til udtryk i hans debutdigtsamling “Kommer let, går let” (Forlaget Fugl, 2015).
Billedbogen om fluen og frøen anbefales varmt til dialogisk oplæsning i daginstutioner, SFOen og derhjemme på grund af dens herlige fortælling, dens lyriske sprogbrug og dens herlige illustrationer. I indskolingen vil den kunne indgå i en samtale om genre, lyrisk sprogbrug (hvor kommer nye ord fra) og om fødekæder – fra jord til bord til jord.
