”Det er nemt at spille smart over for Thyge, men inderst inde ved jeg godt, at det er totalt dårlig stil. Jeg magter bare ikke, at de skal gå så meget amok. Jeg elsker at spille Full-life, men i sidste ende er det jo bare et spil. Jeg bider mig selv i kinden og ved godt, de andre er helt opslugt. Sådan havde jeg det også engang. Men af en eller anden grund har det ændret sig. Jeg går ned ad trappen og ud ad hoveddøren. Jeg trasker videre ud i kulden. Ser på sneen, der falder, og tænker: ”Er det det her, jeg vil med mit liv?”
I ”Game or die” følger vi Nico, der er hardcore gamer. Han gamer på højt plan med holdet Team Alpha, hvor han mere eller mindre har førerrollen. Nico har dog mistet noget af sin interesse for gaming; i stedet går han meget op i al den krig og ufred, der er i verden, og i den kontekst kommer gaming pludselig til at virke så ubetydeligt. Især hæfter han sig ved nyheder om, hvordan computerstyrede war dogs, som oprindeligt blev bygget til gode formål, angriber og dræber civile i krig.
Det hele ændrer sig dog, da Nico kommer i kontakt med den mystiske Izban. Izban står lige midt i krigen og er sammen med en flok andre civile fanget i et parkeringshus. De beder om Nicos hjælp til at få færdigkonstrueret softwaren i en war dog, de har fået fat i, så de kan skaffe lægemidler og mad. Pludselig kan Nico se pointen i gaming på en måde, der rent faktisk kan hjælpe andre. Men vil det mon lykkes ham og holdet at få hjulpet Izban?
Vi taler her om en bog der ikke blot vil tiltale gamerinstinktet i en stor del (nok især) drenge, men hvor der også er fokus på den virkelig verden og konsekvenserne af krig og ufred.”
Game or die” er kort og godt virkelig virkelig god! Den er velskrevet, handlingen er velkomponeret og der er både plads til tætpakket action og stille eftertænksomhed. Og det kommer endda fra en som undertegnede, der vist ikke kan betegnes som den helt store gamer.
”Game or die” er en del af Gyldendals fri- og letlæsningsserie Læs løs, der inddeler bøger i sværhedsgrader fra 1-10. Nærværende bog placerer sig på niveau 10, som er den kategori, der kaldes for automatiseret læsning. Bogen er sat med en god mellemstor typografi og går ikke alt for højt op i lixtal, så den kan både læses af læsesvage og ikke-læsesvage. Samtidig vil bogen have interesse hos en ret bred målgruppe og kan både bruges i undervisning som yderst samtidsrelevant læsning, eller (også rigtig gerne) som virkelig spændende fritidslæsning. Den får mine varmeste anbefalinger – læs den, for pokker!
