”Det her er Otto. Otto hedder selvfølgelig også mere end Otto, men de navne er så lange og svære, at Otto ikke kan skrive dem selv endnu. Egentlig burde han have heddet ”Otto-ikke-noget”. Det er i hvert fald det, han svarer, næsten lige meget hvad man spørger ham om.”
Men når Otto så skal i seng, så er det, han kommer i tanker om virkelig meget, han gerne vil tale om. Derfor er bogen her ti fortællinger, der kan bruges som godnathistorier (eller eftermiddagshistorier eller sygehistorier). De tager alle problemer op, der bliver set fra et børneperspektiv.
Hvorfor må voksne spise slik, når børn ikke må?, kan Otto for eksempel spørge. Så fortæller far en spændende historie om lakridsbanditten, der stjæler slik fra børn.
Også Laura putter Otto en gang imellem. Laura er ikke så gammel, og Otto taler med hende om hvor mange kærester, man kan have. Ronja har fire. Otto har ikke nogen, og Laura har heller ikke nogen, siger hun, lidt rød i hovedet.
Moralen på den historie er klar. Laura slutter med at sige: Piger synes altid, drenge med underbukser er flotte. Men nu skal du sove, Otto. Godnat og sjov godt.”
Da mor skal putte Otto kommer de til at tale om at være modig. Er det modigt at være ude på det dybe i svømmehallen? Ja, mener Otto, Mor mener, at det også er modigt, hvis man stiller sig op og synger en sang, eller hvis man tør sige til sin far og mor, at man er ked af noget.
Det sidste forstår Otto ikke, men så fortæller mor om Aksel. Aksel tør ikke prøve Djævledragen i Djurs Sommerland, men det bliver han på en eller anden måde nødt til. Moralen i historien bliver mors ord: Man er præcis så modig, som man er, og man skal ikke gøre noget, man ikke har lyst til. Nogle gange er den modigste nemlig den, der tør sige, at han ikke er modig. Nu har vi prøvet Djævledragen. Nu kan vi prøve noget andet.”
Illustrationerne er dels vignetter, dels helbilleder. De viser en lille Otto med store øjne, der bor i et rodet hus med ting over det meste. Billederne viser godt, hvad der fortælles i historien, og der er en vis humor i Pernille Lykkegårds streg. Bogens layout gør det nemt at finde frem til aftenens fortælling. Indledningen med Otto og præsentation af aftenens godnat-fortæller er på gul bundfarve, ligeledes er moralen og afslutningen med ”Godnat og sjov godt” også med gul bundfarve. Så er det nemt at finde rundt i.
De ti fortællinger er absolut relevante. De er gode afsæt til at tale om væsentlige problemstillinger i børns liv, og de kan også bruges til oplæsningen i skolens mindste klasser.
Lars Daneskov er journalist og forfatter.