Glenn Ringtved og Otto Dickmeiss fortæller i Hader, hader ikke om drengen Kim, der bor sammen med sin far og storebror Kenneth. Begge drenge er rigtigt gode boksere; men Kim hader at bokse, fordi det kræver at:
”Jeg hader, fordi jeg skal hade. Fordi det er det, man gør. Fordi man ikke kan gå i ringen uden had. Jeg hader, at jeg hader.”
På denne måde hader Kim alting, lige indtil han endelig kan skrive: ”Jeg elsker…”
Livet er heller ikke let i den lille familie, der har svært ved at få det til at fungere efter, mor ikke findes længere. Faren er allerbedst til er at heppe, når hans to drenge er i bokseringen, og han synes ikke om, at Kim godt kan lide at skrive og er så god til det, at han får et 12-tal i skolen.
I Hader, hader ikke er det livets barske vilkår, hovedpersonen slås med. Kim er fortæller, og det er fra hans vinkel, vi oplever livets genvordigheder og lyksaligheder. For på trods af fortællingens barske start, ender værket harmonisk med, at Kim bliver forsonet med både faren og broren Kenneth – og måske også med boksningen.
Denne sprogligt korte, til tider nærmest lyriske, præcise drenge-jeg-fortælling om had, kærlighed, savn og boksning er illustreret af Otto Dickmeiss i sort/hvide stregtegninger, hvor kun omslagets boksehandske og Kims kinder er røde. Illustrationerne hjælper læseren på vej med billeder af Kim proppet ned i en boksehandske, Kims hjerte i en skraldespand og meget sigende blikke, der underbygger og fortolker Glenn Ringtveds verbaltekst. Men illustrationerne lever også deres helt eget liv og muliggør en rigtig god snak med både en selv og med andre. Hvorfor har Dickmeiss valgt at tegne netop på den måde her?
Hader, hader ikke lægger sig smukt ind i den slipstrøm af korte prosatekster (noveller), der udkommer i disse år. Her er tale om ungdomslitteratur af høj kvalitet. Litteratur der er mere end velegnet til danskundervisningen i de ældste klasser, men som også kan læses som fritidslæsning. Der er ingen tvivl om, at der kan føres gode indholdsrige samtaler om både formen og indholdet i disse to bøger. Nu er det så bare at håbe at serien vil holde det høje niveau, den har lagt ud med.
Læs også anmeldelse af Sarah Engell & Cato Thau-Jensens Mowgli og Kristina Aamand & Solveig Agerbaks Så god som ny.
