”Hvad mon Generalen gør med alle de bolde, skolens elever har skudt ind i hans have? Har han hele kælderen fyldt? Eller punkterer han dem og smider dem ud … eller graver dem ned? Bolden var en fødselsdagsgave fra morfar, altså ikke til min fødselsdag, men til hans. Så længe jeg har dig og Bertha og min formiddagskaffe, har jeg alt, hvad en gammel gubbe som mig har brug for, sagde morfar altid. Jeg ved ikke, hvad en gubbe er, men jeg er sikker på, at det er noget godt. På morfars fødselsdag gav han altid os gaver. Ja, og Dylan, selvfølgelig, for morfar var også lidt hans. Men morfar kan aldrig mere skrive på en bold
til mig – heller ikke selvom han er blevet genfødt. Det siger sig selv, for godt nok kan papegøjer snakke, men de kan ikke skrive.”
Dylan og Halfdan spiller fodbold, men Halfdan kommer til at sparke bolden ind i haven hos den uhyggelige og sure mand, børnene i området kalder Generalen. Det går rygter om, at Generalen har myrdet sin egen kone, og derfor tør ingen gå ind i hans have.
Halfdans fodbold er dog noget helt særligt, for han har fået den af sin morfar, og morfaren har endda skrevet noget til Halfdan på den. Der er ikke noget at gøre: Halfdan MÅ have den bold tilbage. Sammen med Dylan lægger han en plan, men da drengene kryber i skjul bag en busk i Generalens have, opdager de en gravsten med hans kones navn på. Nu bliver det næsten for uhyggeligt. Taler rygterne mon sandt?
I sidste ende viser det sig dog, at Generalen egentlig ikke er så farlig og uhyggelig, men blot en ensom gammel mand, der savner selskab og venlighed.
Halfdan – Generalen er tredje bog i serien om drengen Halfdan, hvis morfar er død og genopstået som en papegøje (hvilket første bind handler om). Alle tre bind i serien omhandler på sin vis store følelser; død i den første bog, første forelskelse i bog nummer to, og nærværende bog rummer elementer af frygt, ensomhed og venskab.
Bogen er illustreret af Peter Bay Alexandersen, som jeg særligt fik øjnene op for, efter jeg læste Kim Leines smukke roman Skovpigen Skærv. Hans illustrationer i Halfdan – Generalen er helt formidable. Det er halv- og helsides illustrationer i fuldfarve, der til fulde fanger stemningen i bogen.
Der er virkelig tale om fantastiske bøger her. Alle tre bøger i serien kan noget helt særligt, og jeg synes forfatterparret formår at få formidlet (svære) følelser på et niveau der følger børn. Og så er selve historierne også bare usandsynligt hyggelige og yderst velegnede til både selv- og højtlæsning.
Det er virkelig bare god børnelitteratur – da jeg satte mig med Halfdan – Generalen, var det med den der skønne følelse af at det her, det bliver bare godt. Lidt samme følelse jeg har, hvis jeg sætter mig med en bog af Astrid Lindgren eller Bjarne Reuter. For på samme måde synes jeg, Ida-Marie Rendtorff og Daniel Zimakoff virkelig forstår at tale sig ind i børns virkelighed og hverdag på den skønneste måde. Der er ikke noget at gøre – de her bøger skal bare læses!