Efter sidste års anmelderroste “Historien om Ib”, hvor Mette Eike Neerlin sammen med illustratoren Rasmus bregnhøi fortalte historien om det udstødte barn Ibs skæbne på en både udfordrende og indfølt måde, så behandler hun i børneromanen “Ham” psykisk sygdom i en dysfunktionel familie. Her hos jegfortælleren, Uffes, storesøster, 12årige Kikki.
Kikki siger, at hun skal dræbe alle dyr, for ellers vil hun blive straffet med strøm i munden. Af Ham. Lillebror Uffe ved ikke, hvem Ham er. Kun at Ham er farlig, så Uffe hjælper hende så godt, han kan.
Fortællingen vender, da et pindsvin en aften dukker op i familiens have. Det er så sødt, at Uffe, der ellers helt symbolsk kun har samlet på sten og mineraler, får helt ondt i maven. Han passer pindsvinet i smug og håber, at Kikki ikke opdager noget – og da slet ikke Kikkis onde ånd, Ham.
Romanen handler med andre ord om Uffe, hvis storesøster bliver psykisk syg. I en periode er det kun Uffe, der ved, at hun hører stemmer. Forældrene “vælger” at overhøre faresignalerne, og først da Uffe fortæller moren, hvad han ved om storesøsteren – og Ham, bliver Kikki indlagt på en psykiatrisk afdeling, men selv nu er der ingen, der rigtig taler med eller fortæller Uffe noget.
Uffe lider også af angst, og han kan ikke forstå, da storesøsteren kommer hjem, hvorfor hun nu er så forandret, og han er fuld af spørgsmål han ikke får svar på. Samtidig med storesøsterens sygdom kæmper Uffe med, at han er ensom, er en nørd, der samler på sten og ikke har nogle venner i skolen. Men da pindsvinet Bibbi flytter ind i haven, bliver klassekammeraten Mads pludselig interesseret i Uffe, men storesøsteren må naturligvis ikke finde ud af noget om Bibbi. For Ham har sagt, at alle dyr skal dø. “Ham” ender med, at Uffe måske er ligeså syg som søsteren, da han i afmagt smadrer pindsvinet.
Bogen er letlæst, skrevet i godt sprog, men dens komplekse handling gør, at den hører hjemme på mellemtrinnet. “Ham” handler om, hvad der kan ske i en familie, når et af familiemedlemmer bliver psykisk syg, og forældrene vil skåne søskende, enten af misforstået beskyttertrang, eller fordi psykisk sygdom er forbundet med mange tabuer. Derfor får forældrene ikke fortalt Uffe, at Ham slet ikke eksisterer. Derfor forstår Uffe heller ikke, da moderen “går ned med flaget”, og lidt som Maude i tv-serien “Matador”, går i seng. Uffe får altså selv lov til at kæmpe med en masse problemer på hjemmefronten, samtidig med at han kæmper han for at blive accepteret i klassen.
Mette Eike Neerlins “Ham” anbefales til brug i dansk på mellemtrinnet, men også til voksne. Da bogen rummer rigtig mange tomme pladser, læseren selv skal udfylde, og på grund af det svære eksistentielle indhold, hører “Ham” til den kategori af børnelitteratur, der tidligere af lektøren fik klistermærket: Denne bog bør formidles.
For bogen vil kunne danne baggrund for både en danskfaglig tilgang – hvor der arbejdes med blandt andet den åbne slutning. Samtidig lægger de mange tomme pladser også op til en samtale, både på klassen, og med det enkelte barn om, hvad det egentlig er, der sker for karaktererne i romanen. De går så meget ondt igennem, at det kan være svært at rumme, også for en voksen, i denne bevægende, velskrevne, velkomponerede og vedkommende børnebog.
Om forfatteren http://www.rosinante.dk
