En trold er på vej, og træmanden læser i sin bog om trolde: Det står vist her. Ifølge den kan trolde ikke udstå lyden af klokkeklang. Klokketricket betragtes nu til dags som værende ret ondt. Så ved Hilda og træmanden, hvordan de skal modstå en trold, da de er ude på eventyr i den verden, der er kortlagt på første opslag. Her ser man hvor ”Vildmarken” er, ”Blågranskoven”, ”Hildas hus” og ”Troldberg”. Det er fint at få overblikket, inden man går ind i tegneserien, der er et blanding af billedbog og tegneserie. Hilda er hovedpersonen, og hun har følgeskab af et utrolig sødt dyr, der har gevir og dådyrøjne. De oplever meget på egen hånd.
Når historien er slut, og når Hilda og dyret er hjemme igen, så viser sidste opslag et nyttigt opslag fra Troldebogen. Her står en sides fakta om ”Trolde og klokker”, så man ved, man altid skal have en klokke i nærheden, hvis man frygter trolde. Ligeledes kan man få faktaviden om forstening af sol. Det er også basisviden, man kan have glæde af.
Tegneserien er klassiske striber varieret med helsidetegninger og brud på striberne. Farverne er blålige om natten, om dagen er det orange og brunt, der dominerer. Tegninger og tekst står i et symmetrisk forhold, så man kan læse på to planer og få meningen med.
Det er en fantasyfortælling, men i et – forholdsvis- realistisk miljø.
Hilda er en kvik pige, man ser hendes enormt rodede skrivebord på et af de sidste opslag, og her er det interessant at lede efter mange og forskellige spor til hendes personlighed. Hun er en tegner. Det er også derfor, hun er så nysgerrig, at hun altid kommer på eventyr.
