Selv Den Almægtige kan få høfeber
Det kan være en udfordring at få moderne børn til at interessere sig for de gamle bibelhistorier. Det samlede antal troende danskere er så absolut til at overskue, og man får det indtryk, at de fleste børns møde med kristendommen begrænser sig til undervisningen i skolen, julegudstjenester og så et bryllup, en dåb eller begravelse i ny og næ. Ydermere har vores protestantiske kirke af gode grunde primært fokus på Det Ny Testamente, så der er en vis fare for, at de gamle historier bliver trængt i baggrunden.
Og det er i og for sig uheldigt, for Det Gamle Testamente rummer et væld af dramatiske, barske og store fortællinger. Det er disse fortællinger, som forfatter Peter Mouritzen har været i gang med at genfortælle i en årrække. Vi er nået til bog nummer tretten. Denne gang fortælles historien om Kains brodermord på Abel, men vi møder også en Gud, der er glad for havregrød.
Den alvidende fortæller bringer læseren ind i den bibelske fortælling, netop da Adam og Eva er blevet forvist fra Paradisets Have. Gud er rasende, for Adam og Eva har forgrebet sig på Kundskabens Træ, og det var der ellers rimeligt klare retningslinjer omkring. Adam og Eva får sønnerne Kain og Abel, og de dyrker jorden omkring sig.
Som voksen ofrer Kain sine kornneg til Gud, men Gud bryder sig ikke om røgen. Derimod er han vældig glad for lammesteg, og han kan derfor ikke få nok af røgen fra Abels offerlam. Kain bliver jaloux og slår sin bror ihjel. Der er bare det problem, at eftersom Gud er almægtig, er det umådeligt svært at holde noget skjult for ham, og Kain må krybe til korset. (Eller, det kan han vel ret beset ikke endnu, men han bryder altså sammen og tilstår).
Som straf bliver han brændemærket som brodermorder og forfølges resten af sine dage af røde djævle. Han udretter en hel del, men han må leve i skam.
Ting tager tid
Hele historien er sublimt understøttet af Maria Buchmanns tegninger, der bidrager både symmetrisk og supplerende. Stregen er dynamisk, til tider voldsom, og den leder tankerne tilbage mod antikken. Samtidig er stregen original. De enkelte opslag veksler mellem helsidesopslag og mere opdelte illustrationer i tegneserieinspirerede bokse, og Buchmann udfordrer desuden læserens opmærksom og koncentration med sin konstante leg med perspektiver, lys og skygger. Og vi taler vild leg! Her er en kunstner, der kan sit håndværk, uden at det bliver skolet eller påtaget. Gode billedbøger er blandt andet kendetegnet ved, at man gribes af nysgerrighed ved første gennemsyn. Man skal helst sidde med en fornemmelse af, at bogen rummer indtil flere gennemlæsninger med stadig flere overraskelser til følge. Det gælder i virkeligheden for flere kunstarter. Både billeder og musik. Man ved, når der er lagt tid og fordybelse i værket. Det kan både læses, ses og høres.
Lad litteraturen komme til de små børn. Det må man ikke hindre den i. Makkerparret Mouritzen og Buchmann lader i hvert fald ikke meget tvivl tilbage. Der er stadig knald på de gamle bibelhistorier. De er universelle og tidløse i deres tematikker. Bogen skal ud i indskolingen eller mellemtrinet og gerne på CFU- samlingen. Den vil være et godt krydderi i den daglige kristendomsundervisning.
Peter Mouritzen menneskeliggør Gud, så han fremstår relativt jordnær uden at blive profan. Han lider af pollenallergi fra Kundskabens Træ. Det viser en ikke helt ufejlbarlig gud, og det afholder bogen fra at blive belærende eller forkyndende. Vi må tænke selv.
”For Gud, der skabte mennesket, skabte også vores forstand. Og den skal da bruges”. Mouritzen, 2018.
Peter Mouritzen
Maria Buchmann
Info om bogen på Jensen & Dalgaards hjemmeside
