Nogle af emberne gispede, da pukkelryggens beskidte ansigt mødte flammernes knitrende skær. De rejsende kunne næsten lugte skabningen alene i kraft af synet af den store manke af tjavset, møgbeskidt hår og det vilde skæg, hvori der anedes rester af tidligere måltider. En slatten vinsæk hang og dinglede fra hans beskidte hånd, og den pukkelryggede mandsling svajede, så Eumon, der stirrede med store øjne, havde svært ved at fastholde billedet af denne groteske skabning.
Vi befinder os i verdenen Gudshave, hvor der har været fred i flere hundrede år. Nu begynder ondskaben dog igen at røre på sig i form af troldmanden Weshu og krigeren Malice og deres hær af mørke, uhyggelige væsner.
Kong Leod og hans hær drager afsted fra borgriget Sastion for at bekæmpe ondskaben, men det bliver en lang og blodig kamp, for heltenes tid er forbi i Gudshave – tror de.
Hjemme i Sastion befinder tronarvingen Eumon sig. Han er en ung, splejset, boglig dreng, som bliver oplært til at være ægte kriger af pukkelryggen og drankeren Balt, der har forbarmet sig over ham. Balt er en nedbrudt mandsling, en sølle skabning – men har Balt mon sin egen agenda? Og hvem er den mystiske pukkelryg uden fortid egentlig?
”I døden og videre” er udpræget voksenfantasy. Og der er lagt an til en stor fortælling, hvor forfatteren lader til at være inspireret af så store kilder som J.R.R. Tolkien og George R.R. Martin. Jacob Kokkedal har udformet sit helt eget univers, komplet med fremmedartede væsner og et kort over Gudshave i starten af bogen. Jeg manglede lidt en oversigt over de forskellige væsner, man møder i bogen, og et persongalleri – for det er ret omfangsrigt, og det kan være lidt svært at huske, hvem det nu lige var, der var hvem.
Jeg må være helt ærlig og indrømme, at jeg var langt over halvvejs i bogen, før jeg begyndte at blive grebet af historien – og det er brandærgerligt, at optakten er så lang, for romanen gemmer rent faktisk på en rigtig god historie om ægte heltemod og kampen mod det onde.
Det er som om, der er brugt lidt for meget krudt på at indvie læseren i Gudshaves omfangsrige historie og baggrund, og der blev jeg altså lidt tabt på vejen. Jeg fik slet ikke greb om handlingen, men fortabte mig i detaljer om forskellige væsner eller i en historisk sidefortælling. Samtidig fik jeg ikke foldet hovedpersonerne ordentligt ud, og derfor følte jeg ikke rigtig med dem.
Da jeg først blev grebet, var det dog en helt anden sag. Da noget af pukkelryggen Balts baggrund blev afsløret, og han langsomt begyndte at vise sit sande jeg, blev historien virkelig en page-turner for mig. Desværre skete det bare først meget langt inde i romanen.
Jeg har valgt at kategorisere romanen som young adult, da det på ingen måde er en børnebog. Det er en udbredt fejlkonklusion, at alle fantasyromaner er børnebøger. Det er de absolut ikke – tag blot ”Game of Thrones”-serien! På samme måde er denne bog, for mig at se, en udpræget voksenbog både på grund af kompleksiteten i historien, og fordi den er så blodig og voldelig, som den er.
Så konklusionen må være: Hvis du er en tålmodig læser, og hvis du kan tåle, at sproget i bogen er ret svulstigt og af og til lidt opstyltet, og hvis du elsker high fantasy med store, veludviklede universer, (for det må man sige, det her er), så læs ”I døden og videre”. Den gemmer på en virkelig god fortælling!
Bogen har været udgivet før på et andet forlag, dengang med titlen ”Pukkelryggens valg”.
