Du er for fan fjorten år, Ingrid!
Det er ikke nemt at være fjorten år. Iggy, som Ingrid kaldes, har ødelagt sin mobiltelefon, da hun forsøgte at tørre den i mikroovnen. Det kunne hverken ovn eller telefon klare. Nu har hun ingen smartphone og som hun siger: ”Jag kan jo inte INTE ha en mobil”. Den svenske graphic novel ”Igge 4 ever” foregår i en svensk forstad, hvor hovedpersonerne Iggy, Julle, Jasse og deres venner og fjender går i 8. og 9. klasse. For denne gruppe er det (som for alle unge og ældre) vigtigt for det sociale liv, at man har en smartphone. Alt foregår i de virtuelle rum: der spilles spil, udveksles døde-dyr-videoer, sendes sjove prut-film, tages billeder af hinanden og sig selv, der laves aftaler, der er i det hele taget en hel verden i det virtuelle rum, der følger og interagerer med den virkelig verden.
Iggys alene-mor har ikke råd til at give Iggy en ny smartphone. Hun får en brugt Nokia, men Iggy må sige det: ”Det er en stenåldersmobil, mamma. Inte ens du har en sån.” Ikke engang de voksne har noget så u-tjekket som en Nokia med trykknapper.
Læseren er i øjenhøjde-målgruppen er 12-15 år, og vil læse historien om en Iggy, der er særdeles genkendelig. En pige, der ikke har de store udfordringer på overfladen, men hvor alle relationer er en fortsat kamp om popularitet, om at være inde i indercirklen, og hvor det altid gælder om at være med.
Læseren i voksenhøjde vil glæde sig over en humor, der skinner igennem især i billedteksten, hvor Jasses mor ligger på sofaen med sin iMac. Hun arbejder hjemme. Helt sikkert med noget kreativt. På hylden står bogen ”Danish Chairs” og der er en plakat med ”le Courbusier”. Og Jasses far forsøger at komme i kontakt med de unge, da Julle og Iggy er hjemme hos Jasse: ”Iggy? Är det ett sånt där könsneutralt namn?” spørger han og fortsætter: ”Har ni hängt med i någonting i hen-debatten då.”
Her viser replikskiftet, at forældre og unge er vældig langt fra hinanden. ”Eh. Jeg vet inte…” siger Iggy. De forstår ikke, hvad forældrene taler om, og Jasse undskylder det kreative rod i hjemmet.
Det er en helt almindelig svensk hverdag, vi følger. Og husker man sin barndom på vej mod teenagealderen som ren hygge med leg og latter, så bliver man i ”Iggy 4 ever” mindet om, hvad der ligger under overfladen. Bogen handler også om kærlighed. Men til hvem? Og hvad er forskellen på veninder og kærester?
Iggy og Julle er veninder. Iggys mor er eneforsørger. Der er pengemangel og et stort ønske om at være med i kliken, og der er problemer med drengene. Helt som ventet. Og så viser det sig også, at livet i høj grad leves på de sociale medier. Der bygges på noget ”rättgrejer”, der skal lægges op på bloggen, der tjekkes videoer med eksploderende frøer, der fotograferes behårede baller hos andre gæster i cafeteriaet, – og har man ingen mobil, så må man skaffe pengene til en. Det kan man gøre ved at gå med aviser (det holder en enkelt dag), man kan sælge brugte pigetrusser (man skal bare bruge noget chokoladepulver, og så …) på nettet, man kan sælge moderens 50 års fødselsdagsgave. Alt foregår over nettet.
Heldigvis er den virkelige verden også nærværende med Valborgsaften, udflugter til en øde fabriksbygning, og der er kys og kanelgifler i sengen hjemme hos Alex.
Her mødes Iggy og Alex i et kys. Også selvom det pointeres fra Iggy: ”Alltså, jag är inte KÄR i dig eller nåt.”
Bogens store styrke er dens evne til at vise, hvordan Iggy hele tiden forsøger at navigere i verden, så der er plads til hende – og de andre. Når Iggy og Julle vælger at sætte sig mellem 9.klasserne, så er det et bidrag til den selvtillid, som Iggy udfordres på. ”Men vi känner ju inte dem” siger Iggy. ”Nå, men sitter du hellre med dom där fuckfacen?” spørger Julle. Og så er det besluttet.
Iggy og Julle og Jasse forsøger at finde sig selv i flokken. ”YOLO” skriver Julle. ”You only live once” – som man jo ved J Og bagefter siger hun det klart: ”Skaffa ett eget liv eller nåt. Seriöst, du beter dig, som om vi var ihop.”
Og så vælger Iggy uden at følges med veninderne, at gå med Alex (ham med brillerne, der også bliver mobbet). De går hjem, kysser og spiser kager, og selv om de markerer tydeligt at ”Alttså, jag är inte kär i dig eller nåt,” så følges de hjem i legen med en indkøbsvogn og Alex sidder bag på Iggys cykel.
Det er begreber som selvtillid, selvværd og selvagtelse, der er i spil. ”Mamma kommer bli så sjukt arg. Jag fick den av henne i juleklapp.” – siger Iggy om telefonen, der netop er havnet i den vandfyldte håndvask ”Men snälla Ingrid, tänk lite!” siger moderen, der dog også tilbyder en erstatningsmobil. Iggy er jo klar over, at hele hendes sociale liv er væk: ”Jag kan ju inte INTE ha en mobil”. ”Du ör for fan fjorton år, Ingrid. Du fär faktiskt börja ta lite ansvar. Det funker inte all vara såhär värdlös med grejer.”
Forældrene har en rolle at spille. De er der som den kontekst, man kan spille værdierne op mod. Lærerne, forældrene og andre voksne er faste værdier. Men de unge beskytter også forældrene. Da Iggy er blevet overfaldet af den ældre dreng siger hun til veninden Julle: ”Säg inte til din mamma vad som hända i dag. Dä kommer hon bara berätta för min mamma.”
Der er to verdener, der ikke helt mødes i samtale, men de forsøger. De taler blot to forskellige sprog.
Iggy er fjorten år, men hun er på vej. Og udfordringerne kan hun møde (og klare) sammen med Alex, Julle, Jasse og de andre i ”gjengen”. Det er vennerne i fællesskabet, der er sikkerhedsnettet under den personlige udvikling.
P.S.: Bogen er på svensk. Men tegningerne er på alle sprog. Og det er godt at lære ord som trevligt, tvättade, grattis, julklapp, tråkig og ord som lyllos dig, jävla dampig, asläskig gubbe og jävla fuckfacen.
