Jeg åbner igen min telefon og ser på Cllaras billeder. Hvorfor ser jeg ikke sådan ud? Bare indtil klokken slår tolv midnat? Og så slår det mig. Det er jo præcis sådan, det var for Askepot. Hun lignede lort det meste af tiden, fordi hun skulle feje aske og sortere tøj for sin onde stedmor. Men så kom den gode fe, de små fugle og mus hende til undsætning, mens de sang, syede hendes kjole og satte hendes hår, så hun blev forvandlet. Jeg havde gjort mig fortjent til en Askepotforvandling. Og det Askepot havde brug for lige nu, var at låne Cllaras profilbillede, bare et lille øjeblik.
Det kan være svært at charme sig ind på ens matematikmentor, når man har høhår, hugtænder og flyveører. Er man ovenikøbet udstyret med et navn, der stinker, når man staver det bagfra, ja, så er man selvsagt nødt til at træffe desperate beslutninger, hvis man skal gøre sig interessant. Og det gør Sif. Hun forsøger at catfishe sig ind på matematikmentoren, Frederik fra niende, gennem en falsk profil på Insta. Cindy hedder hun nu, og egentlig vil hun bare bruge navnet + Cllaras lækre billede til at chatte sig lidt ind på Frederik, så han kan lære Sifs sprudlende personlighed at kende… og falde for hende, selvfølgelig. Men ak, planen er ikke gennemtænkt inden eksekvering, for hvad nu når Frederik gerne vil møde Cindy ‘in real life’? Og kan det ikke blive rigtig vanskeligt at holde det i det skjulte, når Frederik, Sif og Cllara går på samme skole?
Som om det ikke er nok for en 13-årig med lækre venner med lækre kærester, så er Sif også udstyret med flere forældre, end hvad godt er. Både bio- og bonusforældre, der alle har deres egne problemer at slås med, og som bestemt ikke holder sig for gode til også at inddrage Sif og de andre unger i dem. Far er sammen med den onde stedmor, Fiona, som godt nok skriver bøger til børn, men slet ikke (ifølge Sif) forstår sig på dem. Ifølge Fiona er der ubalance i… nok det hele derhjemme i lejligheden, og derfor har hun kastet sig over oprydningsguruen Marie Kondo, der lover ro og harmoni gennem fem forholdsvis drastiske oprydningstrin. Én ting er at skulle forholde sig til dette vilde projekt, som hele familien selvfølgelig skal inddrages i, men at lejligheden som et resultat ligner et bombekrater, hver dag man træder over dørtærsklen, er en helt anden.
Og moren, der så gerne bare vil giftes igen og finde ro og harmoni ad den vej, er sammen med Kano-Torben, en rigtig naturmand, der bestemt ikke har planer, der stikker i samme retning. Allerhelst stikker han dagligt til søs i en af sine mange kanoer, til stor frustration for moren. Sif ser allerhelst, at Torben bare sejler videre og fortsætter ud mod solnedgangen alene. Men når moren på ingen måde forsøger at holde sine frustrationer og fortvivlelser for sig selv, kan Sif ikke længere bare agere mut teenager, men bliver også nødt til at være den voksne og forsøge at sætte tingene lidt i relief for den frustrerede mor.
Ingen som mig er fjerde bog i serien Hjerte af pap. Det er en serie, der handler om, hvordan man som helt ung skal forsøge at navigere i en verden, der før var tryg, men nu er splittet til atomer, efter at forældrene er blevet skilt og har fundet nye partnere. Serien er humoristisk, og mange gange må jeg gnække lidt over de fjollede situationer, tanker og holdninger. Men under den kække overflade ligger alvoren. Det er sgu ikke nemt at skulle forsøge at finde sig selv, når alle de voksne på en larmende og til tider ret så egoistisk måde er i færd med det samme.
Indholdsmæssigt er bøgerne i serien spækket med action, så de egner sig særdeles godt til læsere, der måske ikke nødvendigvis magter mange, lange sider med beskrivelser af scener og følelser, men hellere vil fremad i fortællingen. Sproget er enkelt, og de korte kapitler hjælper til at gøre læsningen overskuelig.
Hele serien er oplagt som frilæsning i slutningen af mellemtrinnet. Hver bog kan læses selvstændigt, men jeg anbefaler alligevel, at første bog, Hjerte af pap læses først. Så er scenen ligesom sat.
Kristina Aamands hjemmeside
Info om bogen på Carlsens hjemmeside
