”Nej”, sagde jeg. ”Jeg vil gå i almindelig skole. (…) ”Men … men … de er ikke ligesom dig,” sagde mor. ”Du er anderledes.” ”Det ved jeg godt,” sagde jeg. ”Men de var også forskellige. Ligesom de stjerner, far kigger på gennem sin stjernekikkert. Og de havde ikke noget imod, at jeg ikke er helt vampyr eller helt fe. Faktisk syntes de, det var interessant.”
Isadora Moon er ikke helt som andre børn. Hende far er nemlig vampyr, og hendes mor er fe – så Isadora er halvt af hver.
I ”Isadora Moon går i skole” er det tid til, at Isadora skal starte i skole. Moderen synes hun skal gå i feskole, men det går ikke så godt. Da de skal lære at trylle med tryllestav, og de andre børn tryller nuttede, fine cupcakes, slikkepinde og blomster frem, kommer Isadora til at fremtrylle en kæmpestor gulerod med flagermusvinger. De andre børn kigger også mærkeligt på hende, da hun til ballettimerne har et sort strutskørt på – alle de andre går nemlig kun klædt i lyserødt. I det hele taget får Isadora hurtigt fornemmelsen af at hun ikke helt passer ind.
Isadoras far synes hun skal gå i vampyrskole, men det går heller ikke så godt. For eksempel kan hun slet ikke flyve lige så hurtigt som de andre vampyrbørn, og hendes hår kan bare ikke blive lige så glat og skinnende som de andres. Desuden synes hun det er rigtig hårdt at skulle sove om dagen og stå op og gå i skole om natten.
Til sidst møder Isadora en flok børn uden for familiens store slot. Det viser sig, at børnene altid har været nysgerrige efter at vide hvem der boede i det store slot med gitter omkring, og de synes det er helt vildt sejt, at Isadora er halvt vampyr og halvt fe. Derfor ender det med at Isadora fortæller forældrene, at hun vil i helt almindelig menneskeskole, for her er der plads til forskellighed og til at man kan være lige som man har lyst til.
Forfatteren har selv illustreret bogen. Der er masser af glitter på forsiden, og alle illustrationerne er holdt i fine lyserøde og sorte farver og illustrerer på den måde Isadoras lyserøde feside og den sorte vampyrside.
Jeg synes faktisk det er en rigtig sød historie med en god morale om, at man skal give plads til forskellighed, og at det netop er det at vi ikke er ens, der gør livet interessant.
Den har det lidt imod sig, at den indholdsmæssigt henvender sig til 6-9 årige, men læseteknisk mere henvender sig til 9-11 årige. Derfor vil jeg faktisk helst anbefale den til højtlæsning for børn i indskolingsalderen.
