Isak kigger ned på hjelmen og svæveselen. Han vil rigtig gerne. Men tænk, hvis det ER farligt. Tænk, hvis der sker noget. Isak får billeder i hovedet af ulykker. Flækkede kranier og pøle af blod. Han mærker tårer på sine kinder og løber ud af haven, inden Karl er nået ned fra træet.
Isaks far og mor ønsker at give Isak en god og tryg og beskyttet opvækst, så de holder ham fra, hvad der kunne være farligt. I den bedste mening, naturligvis.
En dag far er nødt til at køre, inden mor kommer hjem, arrangerer far, at Isak kan blive passet hos den gamle Karl, som skam gerne vil se efter drengen, til moderen kommer hjem.
Da far er væk, foreslår Karl, at han og Isak skal lave bål i haven og så koge nogle pølser i en gryde på det. Men nej tak, ild er farligt, det ved Karl fra far og mor. Men bålet bliver tændt og de spiser pølser, inden mor dytter, og Isak kan spæne hjem.
Denne fine og sympatiske bog er bygget op over en række parallelle forløb, der hver gang repræsenterer det farlige, når Isak skal passes af Karl, det farlige, som far og mor har advaret så grundigt imod. Isak har på ingen måde vanskeligt ved at danne sig billeder inde i hovedet af, hvor skrækkeligt det kunne gå, hvis han imod sine forældres vilje gav sig i kast med det ‘farlige’, fordi han i skismaet mellem hvad far og mor synes er farligt, og hvad Karl bare gør, ængstes. Karl giver ham mod til at turde, men forældrenes (over)omsorg giver ham en så stor ængstelse, at det er dømt til at gå galt, hvis han vover derhjemme.
Da han kommer hjem til far og mor efter optrinnet med bålet, skal de have fars gode gryderet, som det hedder. Og inspireret af Karl vover Isak nu at gribe ud efter gryden på komfuret for at bære den forsigtigt hen på middagsbordet. Da mor ser det udbryder hun forskrækket: Pas på, Isak, og han taber gryden og brænder sig.
Hele tiden bevæger fortællingen sig mellem dette Skylla og Karybdis. Det overbeskyttede og det farlige, og kunsten bliver så at lære at navigere. Far og mor lærer Isak at være (over)forsigtig, Karl lærer Isak at turde. Det koster lærepenge at kunne gebærde sig i farvandet. Men det er nødvendigt at lære det. Det indser ikke bare Isak, men faktisk også far og mor i slutningen af fortællingen.
Det navnkundige Isak springer jo i øjnene. Isak var en af Israels stamfædre, søn af Abraham og Sara, og Isak betyder den der ler. Vi kender først og fremmest Isak som ham Abraham får påbud om at ofre, da Gud ønsker at teste Abrahams tro, og vi kender ham dernæst som den far, der ved en fejltagelse gav det yngste af tvillingeparret Esau og Jakob førstefødselsretten, nemlig Jakob. Så hans liv er rammet ind af dramatik, og det er den lille Isaks også. Men han synes at klare den, og sandelig om ikke også mor og far lærer, at man nok indimellem skal give slip og lade sit barn gøre erfaringer også af den slags, der kan svie lidt, men er gode at have på erfaringskontoen.
Anja Hitz har skrevet adskillige bøger, fx Skrid mor (Zoom on serien), Tor er sej (Carlsens stribede), Mig og min familie og Mig og min papfamilie. Ud over at være forfatter virker Anja Hitz også som oversætter, har fx oversat den nyligt udkomne ungdomsroman Blog-Bitch af Sara Kadefors.
Peter Bay Alexandersen er en velkendt illustrator, der har illustreret et væld af billede- og børnebøger fx Erik Barfoeds Lille Skid. Men derudover har han også forfatter til fx bøgerne Det er eddermame løgn og Loppen og professoren.
Isak og alt det farlige er velegnet til højtlæsning for en lille gruppe, så alle kan se med på de smukke illustrationer.
