”En følelse af lykke skyller igennem mig. Men jeg skal virkelig tisse, sikkert på grund af spændingen, så jeg
skynder mig ud af studiet og styrter op på toilettet i stueetagen. Problemet er bare, at jeg ikke kan få
knappen på mine bukser op. Nu haster det virkelig meget, og selv om jeg hader det, står jeg op og tisser. Jeg
havde så travlt, at jeg glemte at låse døren, og opdager det først, da jeg hører Zoés tante sige undskyld og
lige så stille lukke døren igen. Åh nej! Jeg ved ikke, hvad hun har nået at se, og jeg ville ønske, jeg bare
kunne forsvinde … Men jeg er nødt til at vente, til mor kommer og henter mig.”

Luca er flyttet sammen med sin familie fra USA til Frankrig og skal derfor starte i en ny skole. Hun er ret
nervøs, især fordi der skete noget på den gamle skole, som gør at hun er meget nervøs for om hun kan
blive accepteret som hun er. Luca er nemlig transkønnet. Luca bliver hurtigt veninder med Zoé. De to deler
en fælles passion for musik. Til en fest kysser en dreng Luca – og selvfølgelig er det den dreng, Zoé er helt
vild med. Da Zoé ser det, bliver hun virkelig vred, og Luca er bange for om hun nu har mistet sin nye
veninde (som er den eneste på skolen der ved at hun er transkønnet), og bange for om Zoé kunne finde på
at afsløre hendes hemmelighed.

Forfatter Jean-Loup Felicioli har både skrevet og illustreret bogen, som er prydet med helsidesillustration
på den ene del af hvert opslag. Forfatteren har tidligere lavet animationsfilm, og det kan man godt se på
illustrationerne, der godt kunne være stillbilleder i en animationsfilm. Det er fine illustrationer, men jeg
synes det er lidt ærgerligt de er der, da de får bogen til at signalere billedbog en smule.

Når det er sagt, synes jeg Jeg er Luca er en fremragende bog. Ofte er min oplevelse, at børne- og
ungdomsbøger der tager emnet kønsidentitet op, kommer til at lægge det som et ekstra, unaturligt lag ned
over en ellers velfungerende historie, og det kan hurtigt komme til at virke kunstigt. Det synes jeg slet ikke
er tilfældet her.

Den danske oversættelse af bogen har et efterord skrevet af aktivisten Milo Kinnock, som netop skriver om
det at turde være sig selv.

Jo, Jeg er Luca er en bog om kønsidentitet, og en rigtig god en af slagsen, men det er mindst
lige så meget en rigtig god historie om venskab og om at skulle starte i en ny skole. Jeg synes
bogen er sammenlignelig med Vi skulle have været løver af Line Baugstø, som også handler
om det at være transkønnet og skulle starte i en ny skole, og frygten for, om man kan blive
accepteret som den man er.