”Jeg ved ikke, om der bare startede en dårlig periode lige pludselig, eller om den først startede bagefter, når hun blev arbejdsløs. Jeg ved bare, at det var sådan, det var. Sådan det altid havde været. Det havde altid skiftet mellem gode og dårlige perioder. Man skulle bare vente, så gik den dårlige periode over af sig selv. Hun begyndte at søge job. Hun købte ind. Hun blev en almindelig mor.”
Merle er en pige på 10 år, og hun får virkelig brug for al sin råstyrke, da hendes mor en dag går hjemmefra – uden at vende tilbage. Moderen er ofte gået på værtshus, men hun er altid kommet hjem igen. Den første dag i juleferien kommer hun ikke hjem. Merle er helt alene, for mormor er taget til Jylland for at holde juleferie sammen med sin kæreste Henrik.
Til hverdag plejer Merle at holde de dårlige perioder væk ved at tælle sine skridt: ”39 skridt. Det var et dårligt tegn. Men det var, som om jeg vidste det i forvejen. Jeg havde vidst det allerede nede i klubben. Jeg havde ventet, så længe jeg kunne, med at gå hjem.”
Nu kommer Merle så hjem, og der er ingen mad i køleskabet, de sidste cornflakes er spist, og her den fjerde søndag i advent kigger Merle sultent i alle køkkenskabe: ”Ude i køkkenet fandt jeg pakken med maizena. Man kunne spise det, så det var vel en slags mad. Jeg vendte og drejede den, til jeg fandt den danske tekst. Der var det. Man kunne lave grød.”
Så laver Merle grød. Det holder ikke længe. Hun drikker vand, men det mætter heller ikke. Der går flere dage, og da julen nærmer sig bliver det kritisk. Til sidst beslutter hun sig for at handle. Hun må finde Dennis, den far som moderen aldrig har boet sammen med, den far som Merle aldrig har set, men kun hørt om.
Merle er ukuelig, hun holder modet oppe hos sig selv, der er ikke andre til det.
Hun har kun Puff, en bamse hun fik for mange, mange år siden af mormor.
Det er en hjerteskærende beretning om et omsorgssvigtet barn. Det er også beretningen om et barn, der kan klare meget, men i lighed med alle andre børn har hun brug for voksne, der tager ansvaret. Merle elsker sin mor, og moderen elsker Merle. Det er der ingen tvivl om, men her får man beretningen om, at det ikke er nok at elske nogen. Der skal også være mad i køleskabet, og der skal være tryghed i hjemmet. Merle skal ikke tælle skridt hver dag. Der skal være en mor, der åbner døren – uanset hvor mange skridt der har været på vejen hjem fra fritidsordningen.
Anne Sofie Hammer har skrevet Villads fra Valby om den livsglade og opfindsomme Villads. Man kunne ønske, at han flyttede ind ved siden af Merle, så der var et netværk i naboskabet og ikke mindst så der kunne være lidt mere munterhed i Merles liv. Merle skal nok klare sig, men der skal være voksne, der tager del i hendes liv. Vil egne sig rigtig godt til litteraturundervisning på mellemtrinnet.
