”Far! Behøver jeg læse den? Du skriver jo bare en ny bog om lidt.”
Jesper Tung-Sungs sønner, Jeppe og Jacob, har tidligere haft den tvivlsomme fornøjelse at lægge navn til figurer i farens udgivelser. Det gør sig eksempelvis gældende i den meget læste splatternovelle ” At gøre sit bedste slår ingen mand af hesten”, og da de optrådte som fordrukne teenagere i ”bagrusens” soleklare lys i ”Indtil døden os skiller ad.”
Også i billedfortællinger, Hullet i kloden, har staklerne måtte lægge navn til. En fortælling der, som de tre nye fortællinger, på flere planer leger med Kina og forfatterens (og Jeppe og Jacobs) kinesiske afstamning, og som ligeledes er illustreret af Mikkel Straarup Møller.
I de to nye, og en genbrugt, fortællinger om Jeppe og Jacob er fascinationen af Kina og det, at deres tipoldefar var kineser, der kom til Tivoli for at blive udstillet, gennemgående. Der er ligeledes en vis lighed mellem forfatterens biologiske børn, og de fiktive knægte i fortællingerne, men…
Selv i fortællinger som Jeppe og Jacob graver et hul, Jeppe og Jacob – Har glemt alt og Jeppe og Jacob – Boksekampen, sender Jesper Wung-Sung hilsener til tidligere tiders kolleger. Handlingen i bøgerne og persontegningen minder om Ole Lund Kirkegaards historier, hans købmænd og herlige drenge, og scenen i Jeppe og Jacob – Graver et hul, hvor Jeppe og Jacob lokker vennerne til at grave, kan læses som en hilsen til scenen i Mark Twains Tom Sawyers eventyr (1876), hvor Tom mod betaling får byens børn til at male tante Pollys plankeværk. Som i historierne om Jeppe og Jacob, er Ole Lund Kirkegaards og Mark Twains drenge friske gutter med krudt i bagdelen, ude på spilopper og på evig udkig efter nye eventyr. Ligheden med Astrid Lindgrens skarnsunge, Emil fra Lønneberg, ligger også mere end lige for.
Endelig er Jeppe og Jacob i familie med de samtidige seriefigurer, som Kim Fupz Aakesons Vitello, der jo også har gravet et hul og Anne Sofie Hammers driftige dreng Villads fra Valby.
Men Jesper Wung-Sung kan selv, og han fortæller med liv og lyst derudad i de tre Jeppe og Jacob-bøger i et billeddannende sprog, der kalder på at blive læst op.
Mikkel Straarup Møller har illustreret begivenhederne i Jeppe og Jacob – Graver et hul, Jeppe og Jacob – Har glemt alt og Jeppe og Jacob – Boksekampen med en levende, lidt grotesk og karikeret børnevenlig billedside, der udbygger og underbygger fortællingen set fra børnehøjde.
Selv i rigtige børnefortællinger, som de tre om Jeppe og Jacob, leger Jesper Wung-Sung med store eksistentielle spørgsmål: Hvor længe skal man grave for at komme til Kina? Hvad betyder det, at alting er omvendt i Kina? Ville det være godt, hvis verden var omvendt? Hvad skal der til før voksne får medlidenhed med en, når man nu lige mangler penge til slik? Er det overhovedet en god idé at arrangere en boksekamp mod skolens bølle, Conrad Ørevoks, for at vinde lidt ussel mammon til slik? Er flid overhovedet at foretrække frem for dovenskab?
Lige under den komiske overflade i fortællingerne findes et dybere og langt mere alvorligt lag. Jesper Wung-Sung fortæller:
”Jeg håber, at læseren oplever alvoren bag komikken. At det er svært at finde sin plads her i livet, i et samfund med alle dets krav. At der er mange, som blot forsøger at håndtere tilværelsen på bedste beskub.”
Alt, der kan gå galt for Jeppe og Jacob i de tre fortællinger, går galt. Intet lykkes, og de to drenge efterlades lige så sliksultne, når bogen lukkes, som da man åbnede den. Her lukkes også op for noget godt; men det er ikke Haribo!
I Jeppe og Jacob – Graver et hul er Jeppe og Jacob går til købmanden for at købe is, men købmanden er sur, fordi han har haft en tyveknægt på besøg. På vej hjem taler drengene om, at folk i Kina aldrig er sure. Is og slik er heller ikke nær så dyrt. Jeppe og Jacobs tipoldefar kom nemlig fra Kina, så det ved de alt om. De har godt nok aldrig været der, så de beslutter sig for at grave sig hele vejen ned til Kina.
”Glæd dig til du kommer til Kina,” svarer Jeppe. ”Her er alt jo omvendt. I Kina koster det penge at få lov til at lave lektier, mens alt slik er ganske gratis:”
De kommer godt nok ikke til Kina, men de får involveret alle deres venner og fanget tyven.
I Jeppe og Jacob – Har glemt alt keder de sig igen og har igen ingen penge. Hvad nu, hvis de kunne lokke nogen til at give dem nogle penge. Hvis de nu lod som om, Jeppe havde fået hukommelsestab, og Jacob skulle bruge penge til at hjælpe den stakkels dreng hjem med bussen? Så ville folk sikkert få medlidenhed med dem, og straks give dem en masse penge. Det er en plan, der ikke kan gå galt. Det gør den nu alligevel. Det er også fortællingen, hvor drengen, Vorte-Morten, gør comeback i forfatterskabet, og ikke kun får kørt hovedet af nedgravet i græsplænen, fordi han er så irriterende. Irriterende er han også her: ”Vorte-Morten bor i samme kvarter som Jeppe og Jacob. Han står altid tidligt op – også i weekenden – og elsker at tale med voksne og hjælpe andre mennesker.”
Vorte-Morten ødelægger alt i denne ”forhistorie” til ” At gøre sit bedste slår ingen mand af hesten” for Jeppe og Jacob, og det er måske her i Jeppe og Jacob – Har glemt alt, han lægger grundstenen til sin senere skæbne (i udskolingen) nedgravet i græsplænen.
Drenge, drengerøvshumor, ordspil og leg har været gennemgående i Jesper Wung-Sungs forfatterskab til børn og unge. Jeppe og Jacob er nært beslægtede med drengene i marstalromanen, Pelle Johns engle (2002), og et ocean af dårlige ideer og et hav af trælår spredt udover novellerne i forfatterskabet – og måske ikke mindst de autofiktive erindringer med et både humoristisk og eksistentiel twist i Lynkineser (2017) og Mine ar(2021). Forfatteren Jesper Wung-Sung, og alteregoet Papa Wung-Sung, har her beskrevet sin egen ungdommelige, umådelige dovenskab og længsel efter at lave ingenting. Nu er det sønnerne, der må lægge ansigtet i rette folder som to umanerligt ugidelige knægte:
”De springer ikke bare over, hvor gærdet er lavest. De venter på, at gærdet flytter sig.”
Moralen i de tre Jeppe og Jacob historier, må være, som Jesper Wung-Sung skriver i efterordet til fortællingerne:
”Det er sært. Hvor stædig og beslutsom man faktisk må være for at være doven. Hvor energisk og fantasifuld en indsats det kræver at blive liggende på den lade side. Det er ganske enkelt hårdt arbejde.”
Jeppe og Jacob – Graver et hul, Jeppe og Jacob – Har glemt alt og Jeppe og Jacob – Boksekampenanbefales til oplæsning, frilæsning, selvlæsning og til fagligt velfunderet leg med tekster i indskolingen. Her kan samtales, tegnes, klippes og klistres, filmes og meget andet.
Man må håbe, at Jeppe og Jacob kommer i gruppe med Villads, Vitello, Lille Virgil og Emil og får udlevet deres trang til at eksperimentere med omverdenen og måder at undgå alt for meget arbejde.
Drengebog ja, men piger kan sagtens læse og være med. Seriebog ja, men fortællingernes rækkefølge er underordnet.
Illustrator, Mikkel Straarup Møller
Bog, Jeppe og Jacob-boksekampen
