Hvad er det nu du hedder?

Kamal, siger Kamal.

Thorvald?

Nej, nej. Kamal. Som en kam. Kamal lader som om han reder sit hår.

Kamal møder viceværten Kurt, da han skal passe Kammas marsvin Lotto. En hyggelig opgave for Kamal, der virkelig gerne selv vil have et kæledyr. Dyr er søde, hyggelige og de er ”menneskets bedste ven”, som Kurt siger. Kamma er på ferie med sin mor, og Kamal og Jes synes, det er synd for marsvinet Lotto, at det skal være inde i sit bur hele tiden. De tager det med ud. Ja, og så sker der naturligvis noget uheldigt.

Lotto dør, og det bliver til en række samtaler mellem Kamma og Kamal og Kurt om døden, begravelser, kirkegårde. De forskellige traditioner hos kristne og muslimer bliver diskuteret, og det er alt sammen i børnehøjde.

Illustrationerne i serien om Kamma og Kamal er lavet af Maria Bramsen. De er lavet med bearbejdning af digitale klip, og de er fremragende i farvelægning og persontegning. Her er realisme, uden det bliver realistisk. Hamsterburet er der, nøglen til Kammas lejlighed hænger i en fin snor, men personerne er som klippet ud af et klassisk påklædningsdukke-ark. Det er en stil, der måske har hentet inspiration hos den norske forfatter og illustrator Stian Hole. Det giver mulighed for, at man kan se med, når Kamal og Jes finder en løvgræshoppe.

Som de øvrige bøger i serien, så indledes også denne med to sider til den voksne medlæser eller oplæser. Der er før-under-og-efter-spørgsmål, så læsningen af bogen bliver afsæt for en samtale. Det kan være en rigtig god hjælp for de, der ikke har tradition for oplæsning i hjemmet. Her kan man hente gode råd til den dialogiske læsning. Og så er historien dejligt usentimental. Marsvinet dør, ja- men sådan er det med marsvin.

Link: Mette Vedsø