Kamal ved godt, han er en nørd. Nørder ved nørdede ting, og det gør Kamal. Han ved, at 12 gange 12 gange 12 gane 12 er 20736. Han ved også, at man ikke kan se forskel på en han – og en hun-mariehøne. Man må bruge et mikroskop, og sådan et har han.
Kamal bor sammen med sin mor og far og sin lillebror Omar. Og nu skal han så også bo sammen med sin mormor. Det er der ikke plads til i lejligheden, mener Kamal, der nu må flytte ind til lillebroderen Omar.
Det tegner ikke godt: Hvor er glasset med biller? Og bogen om Mars? Hvorfor er den smurt ind i smør og makrel? Åh. Åh og åh og åh.
Mormor og hendes veninder larmer også helt vildt, når de mødes til the og baklava. Det går Kamal på nerverne, at der ikke er ro og fred. Sammen med Kamma besøger han plejehjemmet, hvor Kammas mormor bor. Her er der virkelig ro og fred, – og en hel del gamle, der ikke har helt styr på verden. Kammas mormor savner sin kolonihave, hvor der altid er blomster, og så får Kamal og Kamals bedste ven Jes en god ide.
Dette er en bog i serien God læsestart, og den indledes med en hilsen til ”oplæseren” eller ”den voksne”.
Her er der en klassisk ”før-under-efter-du –har – læst” – strategi, så man som voksen bliver hjulpet, når man gerne vil introducere barnet til god læsning.
Først skal der tales om bogen, om titlen, om bagsiden og om ukendte begreber. Når der læses er billederne en god hjælp til forståelsen. Der er også en læse-hjælps-strategi, så man kan guide barnet i selvlæsning.
Til slut er der en opfordring til at tale om bogens indhold. Stod der det, man havde forventet ud fra forsiden og titlen?
Det er den klassisk ”dialogisk” læsning, der her lægges op til, men det er også den procesorienterede læsning, der ligger bag den præsenterede læsestrategi. Denne fokus på før-læsningen stammer fra den norske læseforsker Astrid Roe.
Det er et vældig godt initiativ, at Høst og søn udgiver sådanne bøger, der kan kvalificere læsetræningen hos de små nybegyndere i faget. Samtidig er det en god bog. Dette er nummer to i serien om Kamal og Kamma. Deres dialoger i bogen er mundrette og ret troværdige. Måske er konfliktløsningen lidt lyserød, men det kan man sagtens leve med i denne bogserie. Der må være en tro på, at mormødre og veninder kan klare en kolonihaves vildnis uden indblanding fra børn.
Link: Mette Vedsø
