Inden de når hen til Sørens værelse, kommer mor ind ad døren. Sofie kigger på uret. Den er ni. Mor smiler helt op i øjnene og giver Sofie et kys og omfavner Karla, der ser ud, som om hun ikke er vant til at blive krammet.
“Var det godt?” råber far inde fra stuen. Men han orker ikke engang at rejse sig. Kom ind i kampen, tænker Sofie og tør ikke tænke på, hvad det er, der har gjort mor så glad.
“Nå, din mor har også været til læsegruppe hos Andreas,” hvisker Karla og ruller lidt med øjnene. Sofie får ondt i maven. Er det så tydeligt?
Den 13-årige Sofie er netop flyttet fra det trygge Glostrup til en mindre ø et sted i Danmark. Det har familien (læs: forældrene) brug for. Faren er gået ned med stress og har været sygemeldt så længe, at han har mistet jobbet. Økonomien lider. Så da moren finder, søger og får stillingen som ledende sygeplejerske på hospitalet på øen, er der slet ingen tvivl. Teltpælene bliver rykket op, og familien, bestående af far, mor, Sofie og storebror Søren, drager afsted mod nye eventyr.
Ø-livet viser sig dog at være en udfordring for Sofie. Hun savner hjerteveninden fra Glostrup og føler sig ikke rigtig tilpas hos pigerne i den nye klasse. Og flytningen, som skulle have været samlende for familien, opleves nærmest som det modsatte. Søren finder hurtigt en kæreste og en god kammerat, som han lukker sig inde på værelset med. Farens stress, der har givet ham en depression, er sjovt nok ikke væk, så han ligger en stor del af tiden på sofaen og sover eller ser fjernsyn. Moren har travlt i sin nye stilling på hospitalet, og så er der også noget andet…
For øens præst, Andreas, har været forbi for at byde familien velkommen, og fra første øjeblik kan Sofie fornemme, at der er noget ganske særligt ved denne mand. Han indtager rummet på en insisterende måde, og han udsender signaler, der gør hende usikker. Det er som om, at alle hunkønsvæsener ændrer karakter, når han er i nærheden. Moren, som ellers har meget travlt med det nye job, står forfjamsket og snor sit hår om en finger og griner højt og upassende som en anden teenager, når Andreas fra tid til anden dukker op. Skal Sofie være bekymret? Er moren forelsket i Andreas? Vil hun forlade familien til fordel for en affære?
Og hvordan er det egentlig med Sofies egne følelser? Andreas er en voksen mand med kone og børn, så umiddelbart er han lukket land. Men de andre piger i klassen flirter med ham, så måske er det ok? Sofie lader sig vikle mere og mere ind i et spind, som skabes af Andreas’ tilnærmelser, pigernes generelle adfærd og hendes egen leg med ilden. Pludselig er hun fanget, og hvem kan man så stole på?
Kan jeg stole på dig hører til i afdelingen med letlæsningsbøger for de ældste elever i folkeskolen. Den er med sine mange korte kapitler, korte sætninger og enkle sprog tiltænkt de læsere, der ikke vil få tygget sig igennem romaner på 300 sider, men som stadig søger en god læseoplevelse. Og det får man. Bogen skal dog hjælpes lidt på vej, da coveret med sine douche farvenuancer i brun, gul og grøn og med et støvet billede af en pige, bobler og hønsenet måske ikke umiddelbart vil fange den unge læsers interesse.
