”Toke mærker det med det samme, han vågner. Noget er forandret. Han hæver sig op på den ene albue og misser med øjnene. Det er lyset. Et anderledes lys.”
Toke vågner til en morgen med sne. Meget sne. Der skal skrabes sne af fortovet, men der er også masser af sne at lege i ovre ved maskinstationen.
”Der er en stor jordvold på maskinstationens område. Man kan kravle igennem et hul i hegnet. Kasper kyler slæden over. Den er af plastic. Det er sgu vildt. Så meget sne, siger han.”
Nu leger de på maskinstationens område. Det er herligt, og det er lidt farligt. Toke er ikke
nogen superhelt, han er bange for højder, men han bliver presset til at forsøge sig med et
spring fra taget. Tør han? Nej, egentlig ikke.
Det lykkes på 24 små billedrige sider at fortælle en historie om Toke, der lærer meget om sig selv. Toke har heldigvis gode venner, og han får sikkert et godt liv omgivet af gode venner som eksempelvis Kasper.
Cato Thau – Jensen fortæller historien, og i det selvportræt der er af ham på sidste side, står der: “Måske handler det ikke så meget om at være dygtig, men mere om at have noget på hjerte. Jeg tror, alle har noget på hjerte.”
Det er ikke Cato Thau – Jensen, der illustrerer – denne gang. Det har han overladt til Tina Burholt, der tegner glade børn med store udtryksfulde øjne. Man kan som læser følge hele handlingsgangen også på billedsiden. Det er virkelig en god serie til børn, der skal have læserutine og en god historie. Kom nu Toke, spring! er en del af serien Miniværk, men bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden.
