”Der er 56 dage til min konfirmation.*

*Her kunne man måske tænke: Hvorfor er det et problem? Konfirmation er lig med gaver, blå mandag og nyt tøj. Hav tålmodighed. Svaret er at finde under punkt 2, 3, 4, 5, 6, og 7.”

Det er Sille, som læseren måske har mødt i den første Sille-bog: ”En lille hvid løgn, en kæmpekatastrofe.” Har man ikke læst bind 1, så går det snildt at sætte sig ind i Silles univers i 7. klasse, hvor konfirmationen truer. Silles far har ikke mange penge, og derfor får han konfirmationen booket ind på farfars plejehjem.

Det vækker ikke glæde hos Sille, der også har andre problemer.

Ruben, kæresten fra parallelklassen, skal også konfirmeres, og han skal holde festen sammen med Karla. Og Karla, ja, hun er en sød, sjov pige, der sidder alt for tæt på Ruben, når de går til præst.

Sille gør alt muligt for at få en fest, der kan matche alle andres. Hun forsøger sig med crowdfunding (men hvem vil betale til en 13-årig piges konfirmationsfest?), og hun forsøger at sælge sin fars pladesamling.

Hele bogen er Silles version af det, der sker. Hun er en pige, der helt sikkert er svær at være i familie med, når hun surmuler og smækker med dørene, men hun er også initiativrig og sjov og opmærksom på andre.

Sille bliver konfirmeret. Det bliver måske ikke helt, som hun havde tænkt. Der bliver ingen chokoladefontæne, men det bliver helt fint. Alt sammen skyldes hendes gode veninde Majken, hendes forældres vilje til at give en god fest – og så selvfølgelig Ruben.

Bogen er fortalt med humor og selvironi, der er utallige lister over ting, som Sille kunne eller skulle eller ville gøre, der er Silles indre tanker skrevet med en anden skrifttype, og der er sms-beskeder, hashtags, playlister og mails. Det er en bog, der helt sikkert vil ramme fint ind i 12- 13 åriges hverdag. Der kommer helt sikkert flere bøger om Sille. Hun har ikke fundet sig selv endnu.

Links:Læs om forfatteren