” ”Kom og spar,” sagde han, da Jude nærmede sig. ”I to piger mod den her gamle rødhue.” Taryn støttede sig til sit sværd, så spidsen sank ned i jorden. Hun burde ikke holde det på den måde – det var ikke godt for klingen – men Madoc irettesatte hende ikke. ”Magt,” sagde han. ”Magt er evnen til at få det, man vil have. Magt er evnen til at være den, der træffer beslutningerne. Og hvordan får vi magt?” Jude stillede sig op ved siden af sin tvilling. Det var tydeligt, at Madoc forventede et svar, men også at han forventede at få et forkert svar. ”Vi lærer at kæmpe godt?” sagde hun bare for at sige noget. Da Madoc smilede til hende, kunne hun se spidserne af hans hjørnetænder i undermunden. De var længere end resten af hans tænder. Han rodede op i hendes hår, og hun mærkede de skarpe spidser fra hans klolignende negle mod hovedbunden. For let til at gøre ondt, men ikke desto mindre en påmindelse om, hvad han var. ”Vi får magt ved at tage den.” ”
I denne anden del af Holly Blacks ”Folk of the Air”-serie følger vi fortsat Jude, som i sin barndom blev kidnappet fra menneskeverdenen til landet Fairie, der befolkes af feer, havfolk og andre væsner, og som nu må kæmpe for overlevelse i en verden, hvor hun slet ikke passer ind.
Det er fem måneder siden, Cardan blev indsat som storkonge i Fairie, som en del af et større politisk spil og som Jude med møje og besvær har forsøgt at holde styr på. Det er egentlig bare meningen, Cardan skal ”holde tronen” indtil en anden bliver gammel nok til at kunne overtage den. I mellemtiden har Jude fået tilkæmpet sig rollen som storkongens overhovmester og vil reelt være den, der trækker i trådene bag tæppet. Men Cardan er ikke let at styre, og hans og Judes forhold til hinanden er mildest talt kompliceret. De er på den ene side voldsomt tiltrukket af hinanden, men på den anden side kommer der hele tiden ting imellem dem, og de er begge styret af modsatrettede følelser, der også skyldes ting i deres fortid.
Samtidig må Jude erkende, at da hun har stjålet magten lige for næsen af Madoc, som har opfostret hende, er der ikke megen hjælp at hente nogen steder fra, og hun finder ret hurtigt ud af, at hun ikke kan stole på andre end sig selv.
Forfatteren Holly Black er kendt for flere andre fremragende fantasyserier, for eksempel serien “Magisterium”, og denne fortsætter helt bestemt stilen. Nærværende bogserie er for et lidt ældre publikum og vil begejstre de læsere, der elsker fantasy, men som efterhånden har brug for noget med lidt mere gods i og et lidt ungt udtryk.
Serien er af og til blevet sammenlignet med Sarah J. Maas’ serie ”Et rige af torne og roser”, og den har ganske rigtigt nogle af de samme takter. Dog tror jeg, fans af Maas’ serie vil savne en del kærlighed i ”Folk of the Air”-serien, for om end der dog er den forvirrende (og måske spirende?) kærlighedshistorie mellem Jude og Cardan, fokuseres der dog her væsentligt mere på det politiske spil og magtspillet.
Når det er sagt, er ”Kongen af mørke” en virkelig god toer i en fremragende fantasyserie, som man uden tvivl bør unde sig selv at læse. Det er grumt, barskt og dystert, men samtidig vanvittigt spændende!
