”Hvad er jeg?”
……..
”Hvem er jeg så?
Du er en kopi.
Ligesom mig.”
Denne grafiske roman er en remediering, eller en gendigtning, af ungdomsromanen ”Kopierne” som udkom i 2010, og for hvilken Jesper Wung-Sung blev tildelt Kulturministeriet Børnebogspris for årets bog.
Grundfortællingen er i begge udgaver den samme. En dystopisk science-fiction fortælling om drengen Jonas, der kommer hjem efter at have spillet sit livs fodboldkamp og opdager at alt er forandret. Fra at have været drengen, Jonas er han pludselig blevet DEN. En kopi forældrene ønsker at slippe af med. En kopi der blev stillet til forældrenes rådighed, da det ægte barn blev sygt, og indtil det kunne vende tilbage.
Forældrene tilkalder KopiBefrierne, men det lykkes Jonas at flygte ud i skoven, hvor han hjælpes af en anden kopi, Ian. Sammen drager de mod vest mod havet og lykkens skib. Undervejs støder de på kopien Ronnie, og sammen drager de mod tilintetgørelsen i kamp mod KBere, glemsomheden, naturen, familien, sulten og de kæmpestore vildsvin, der befolker de uendelige skove.
Mig.
M.I.G.
Må Ikke Glemme.
Alt dette er kendt for den, der har læst romanversionen; men Jesper Wung-Sung og illustratoren, Søren Jessen har i den grafiske roman, udover at bevare grundhandlingen, ændret, skærpet og tilføjet i fortællingens tekstside og med billedsiden tilføjet den oprindelige fortælling nye sider. Detaljer er blevet udeladt, mens andet er blevet gjort tydeligere i den nye version – både af Jesper Wung-Sung i teksten, og ikke mindst af Søren Jessen i hans endog meget vellykkede billedside.
Teksten varierer mellem korte, pointerede (hoved)sætninger, sat op som enhver anden prosatekst, tekst, der væver og snor sig omkring illustrationerne og bliver en integreret del af dem, og endelig replikker skrevet med håndskrift. Illustrationer og tekst er en sluttet helhed, hvilket har stor betydning for læsningen af værket.
Dette varierede grafiske udtryk, med flere forskellige typografier, underbygger det valg, der er foretaget om ikke at lave denne grafiske roman som en egentlig tegneserie.
Bogen er trykt på en god halvmat papirkvalitet, der lader Søren Jessens meget varierede illustrationer fremstå så farver, detaljer og stregen fremstår tydeligt. Det er kort og godt en lækker publikation at sidde med.
Illustrationerne skifter undervejs i fortællingen karakter. Samtidig med at Jonas mister sin hukommelse, og er ved at give op, bliver illustrationerne mere og mere nøgne. Baggrunden på opslagene bliver mindre varieret og fremstår undervejs som hele farveflager for til sidst at ende ren hvid, og med tegninger tegnet med en naiv sort streg. Dette sker samtidig med at teksten, som den også gør det i romanen, opløser sig.
Undervejs fortaber man sig som læser i billedsiden, som i den helt vidunderlige fremstilling af en af Jesper Wung-Sungs yndlingsmetaforer, trælåret. På side 9 er Jonas afbilledet, siddende på et trappetrin med et flot træ, der gror op af venstre lår. Her gøres et abstrakt ordbillede i sandhed meget konkret. Søren Jessen citerer to steder Leonardo Da Vincis tegning, Homo Vitruvianus, fra 1490. Første gang i indledningen, hvor Jonas bliver fremstillet som fodboldspiller i to attituder, der fremstiller ham: ”Så hel – så rigtig” og så igen i slutningen, hvor han, da alt er ved at gå i opløsning, fremstilles liggende sammenkrøbet i en Hulahopring. Endelig kan man nævne de to dyr, skildpadden (turtlen) som Jonas får foræret af pigen, Maria og en smuk blå version af en Franz Kafkask bille i begyndelsen afløst af en sort i slutningen.
Det science-fictionagtige i bogen understreges i illustrationerne af, at eksempelvis pigen, den smukke Maria, er fremstillet med et ansigt, der minder om en zombie. Den uhyggelige grundstemning understeges yderligere af farvevalg og synsvinkel i illustrationerne, som i det fragmenterede voldsomme opslag, der viser et af fortællingens dramatiske højdepunkter: opgøret med kæmpevildsvinene. Endelig fremstilles Jonas efter at han forsøgt at tage sit eget liv med en saks, både på omslagets bagside, og i et meget ekspressivt opslag i en position, der hvis man vender bogen 90 grader minder om Jesus på korset.
Opsamlende kan man sige, at romanforlægget er poetisk og billedskabende i sin sprogbrug. Det er dette poetiske og billedskabende sprog, det er lykkedes Jesper Wung-Sung og Søren Jessen at overføre til den grafiske roman. Som i slutningen, hvor sproget falder fra hinanden for Jonas, og illustrationerne er reduceret til pindetegning og de løsrevne ord er: ”jeg – er – endnu – ikke – forsvundet – noget – bevæger – sig – jeg – mærker – en hånd – det – er – ikke – min – men – mine – fingre – lukker…”
Den grafiske romanversion af Kopierne anbefales varmt til undervisningen fra 7.kl., og måske især til de elever, der er fascinerede af det multimodale udtryk romanen rummer: tekst, typografi, billeder, farver m.m..
Denne udgave af Kopierne kan sagtens stå alene i en undervisning, hvor fokus, udover selve handlingen, kunne være på den måde plottet fremstilles på – lige fra det multimodale udtryk i det enkelte opslag, hvordan dette udtryk forandrer sig gennem hele værket og endelig hvordan det samlede værk formår at fortælle historien om Jonas, Ian og Ronnie. Endelig ligger det lige til højrebenet, at arbejde med begge værker på klassen og foretage en sammenlignende læsning med det formål at undersøge ligheder og forskelligheder i dem. For er det den samme fortælling i de to værker?
Selv om Jesper Wung-Sungs værker er populære i danskundervisningen i forvejen kan denne grafiske roman måske være endnu en vej ind i dette væsentlige og spændende forfatterskab for ikke læsevante elever. På den måde er denne selvstændige kopi af ”Kopierne” også væsentlig.
Endelig må man håbe, at dette smukke bogværk er med til at vise hvad ”genren” den grafiske roman for unge ”kan”. Både i undervisningen, men også som fritidslæsning.
