Krakens gab

‣ Forfatter: Sigbjørn Mostue

‣ Illustrator: Tatiana Goldberg

‣ Oversætter: Eva Birkelund

‣ Forlag: Weihrauch

‣ Udgivelsesår: 2013

‣ Pris: 199,95 / e-bog 72.50

‣ Målgruppe:10+

‣ Sidetal: 348

‣ ISBN: 9788748623

Nissen missede skråt op mod ham og snøftede:

Så det tror du. Draugen vil ikke give sig, før han har fået fat på Ædelåbne, om han så skal sejle skibet i sænk. Hvis jeg var dig, ville jeg stikke af så hurtigt som muligt. Og så Bligstad, som pludselig er løs … Nej, jeg mærkede det på gigten med det samme, da I kom om bord, at det her ville betyde ulykke, og ulykke blev det.””

”Krakens gab” begynder med, at Espen vinder en novellekonkurrence i skolen. Præmien er en sejltur med det gode gamle træskib, Venilia, op langs med Norges kyst. Og det med hele klassen, til noget, der minder om Lofoten. Men klassen skal selvfølgelig ikke på en luksuriøs turisttur med Hurtigruten, for det gode skib Venilias besætning er suppleret med en skibsnisse, Raddik, samt et usædvanlig uhyggeligt monster, Espen uheldigvis kommer til at befri. Og eleverne skal udføre alt det praktiske arbejde selv!

I de to første bind i serien var miljøtemaerne og -spørgsmålene, skovhugst og vores generelle overforbrug holdt mere i baggrunden. ”Krakens gab” er, udover at være en ligeså spændende fantasyroman som de to første bind, et direkte angreb på den norske olieudvinding i Polarhavet. Bogen starter med at beskrive et olieboretårns ødelæggelser i og af havet, og senere får Espen og Eva en tur sammen med alferne på havets bund, hvor de selv kan se ødelæggelserne. Det er dette miljøsvineri, der har vækket det frygtede havmonster, kæmpeblæksprutten Kraken, der sågar er i stand til at vælte en hel olierig. Sigbjørn Mostue genopvækker her et væsen, man første gang kunne læse om i den islandske saga om Ørvar-Oddr. Andetsteds i romanen møder læseren sirenerne fra Homers Odysseen, så referencerne i bogen kommer ikke kun fra den norske fortælleskat.

Med på turen er Evas far, der er biologiprofessor og miljøforkæmper, og så vidunderlige, tiltrækkende Ritas far, der både er millionær og oliemagnat. Espen er tiltrukket af Rita, men tvunget til at arbejde sammen med Eva om at løse gåden. Måske fylder de to voksnes indædte miljødiskussioner lidt for meget i ”Krakens gab”, men diskussionen afspejler de holdninger, der er i den norske befolkning, og som stadig er aktuel her syv år efter at bogen udkom første gang på norsk. Med alfernes ord er Kraken: ”Prisen, i knoklinger må betale for jeres umættelige rovdrift og ødselhed.” Måske er denne side af romanen lidt for belærende og fylder lidt for meget.

Men hovedhandlingen i bogen er dog Espen og Evas drabelige og spændende kamp for at genvinde den magiske nøgle, Ædelåbne, og dermed måske at kunne besejre Kraken og neutralisere ham. Til gengæld for dette må de love, at de vil gøre alt hvad de kan for at standse menneskenes og olieindustriens ødelæggende fremfærd.

Midt i al elendigheden skal nævnes, at ”Krakens gab” også rummer en aldeles befriende humor, og i kaptajn Abrahamsen rummer en helt vidunderlig figur. En rigtig søulk, der både bliver søsyg, og som går totalt fra snøvsen, da han for alvor begynder at drikke og handlingen tager fart. Og skibsnissen Raddik, der ikke mener han dur, fordi han ikke er udstyret med træben. Og ”Lovely Rita!” og hendes far er yderligere eksempler på denne humor.

”Krakens gab” holder de to tidligere romaner i seriens niveau, hvad angår spænding, drama og tempo, og serien slutter med at den magiske nøgle, Ædelåbne og dermed Alfetegnet leveres tilbage til Gammelgranen fra  ”Bjerget vågner.” Ringen er sluttet.

Og Espen og Eva? Nisserne, Nils og Gurine, mener, at de måske nok bliver kærester. Efter alt det, de to har oplevet sammen, fortjener de det.

Opsamlende kan man sige, at ”Alfetegnet 1- 3” er både velskrevet og grundlæggende spændende fantasylæsning for den unge læser. Desuden er de tre romaner også en påmindelse om, at selvom de udspiller sig i Norge, er universet både spændende og eksotisk for en dansk dreng og pige. Endelig er de tre bøger om Espen og Eva,  og alle de genvordigheder de udsættes for, et første sympatisk bekendtskab med forfatteren Sigbjørn Mostue, der skriver spændende, godt og djærvt og i et tempo, der kan gøre læseren helt forpustet. Anken går så på, hvorvidt bøgerne i deres behandling af de store miljøproblemer, hvad man kan kalde: Greenpeace light, er for didaktiserende.

Endelig kan man endnu en gang undre sig over, hvor lidt skandinavisk litteratur der egentlig bliver oversat til dansk. Alfetegnet serien er endnu et bevis på, at der skrives megen børnelitteratur i vores nabolande.

http://www.sigbjornmostue.no

http://www.cappelendamm.no/

http://weihrauchforlag.dk

Anmeldelsen er skrevet af Søren Fanø

Søren Fanø (1950-2022) Søren var oprindeligt uddannet lærer, cand.pæd. og Master i børnelitteratur og tidligere lektor i dansk ved VIA UC. Han interesserede sig for børne- og ungdomslitteratur og formidlingen af den gennem mange år og var forfatter til både bøger og artikler om denne. Han var tilknyttet indstillingskomiteen til Kulturministeriets Forfatterpris for børn og unge og Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Var særligt interesseret i den litteratur, der er rettet mod børn og unge i skolealderen, og som kræver formidling og havde en særlig svaghed for billedfortællinger i alle afskygninger.