”En novelle skal komme lige så overraskende som et trælår.
En novelle skal ramme læseren hårdt og præcist.”
(JWS i et interview)
Lad os rejse os er Jesper Wung-Sungs 7. novellesamling.
Det er forfatterens intention med novellerne, at læseren efter læsningen skal føle sig ramt af teksten, som af et trælår. Føle et pludseligt opstået ubehag eller smerte. Og det er netop den følelse, man ofte har, når man har læst de bedste af Jesper Wung-Sungs nu 122 kortprosafortællinger, eller noveller, ud af de 200, det er hans mål at skrive i alt. Er fortællingerne vellykkede, og efterlader de læseren med en vedvarende smertelig fornemmelse? Ja: Novellerne rammer læseren hårdt og præcist som et velplaceret trælår skal. Dels på grund af de problemstillinger de behandler, dels på grund af den måde de er skrevet på. Prøv blot at læse ”Sukkermusen,” ”Snemanden” eller ”Aya” i Lad os rejse os.
I de tidlige noveller var der oftest tale om mænd eller drenge og deres fortællinger, men her i de senere noveller, optræder der lige så hyppigt piger, der på en eller anden måde befinder sig helt ude på kanten af tilværelsen.
Rigtig mange af Jesper Wung-Sungs noveller handler om det absolut modsatte af tilværelsens ulidelige lethed. Også her i Lad os rejse os. Men de fortælles ofte med et humoristisk glimt i øjet, med varme og empati, absurd, surrealistisk og grotesk.
De ti noveller i Lad os rejse os lægger sig smukt i kølvandet på de seks samlinger: To ryk og en aflevering (1998), Og havet klapper(2000), Mænd er fra Marstal (2007), Trælår(2009), Tretten tynde teenagere(2011), Tretten tynde teenagere og syv små (eventyrlige) kravl(2012) – og nu efter 8 års pause altså Lad os rejse os.
De ti noveller i Lad os rejse os kan genrebestemmes som ungdomsnoveller, fordi emnerne og temaerne, der behandles i dem, er væsentlige for målgruppen. Ligeledes har novellerne i samlingen en indskrevet implicit ung læser. Novellerne rummer desuden, som Jesper Wung-Sungs ungdomsromaner, intertekstuelle referencer, metafiktive refleksioner og er genreblandinger. Der er i Lad os rejse os tale om noveller, der fortjener at blive læst og møde en stor læserskare – og blive inddraget i danskundervisningen. Forlaget Fugl har lavet et udførligt undervisningsmateriale til novellerne i Lad os rejse os, som kan findes på forfatterens hjemmeside wungsung.dk.
Af mange grunde, ofte primært længden, er novellen den hyppigst læste skønlitterære genre i skolens danskundervisning. En stor del af arbejdet med teksten rummer de samme elementer som arbejdet med en roman, men tekstens omfang gør arbejdet mere overskueligt. Her er det så, de ”wung-sungske” noveller kan gå ind og dække behovet for gode, relevante og aktuelle tekster for både lærere og elever.
I Lad os rejse os kan man mærke, at Jesper Wung-Sung har forladt den stramt komponerede og korte novelleform fra de tidligste samlinger, og nu giver fortællingen mere plads til at folde både handlingen og personerne ud.
Indholdsmæssigt lægger novellerne i Lad os rejse os sig tæt op adsamlingerne Tretten tynde teenagereog Tretten tynde teenagere & syv (eventyrlige) skravl i form af groteske, syrede, humoristiske, skæve og smukke fortællinger.
“Overblikket er det afgørende, Lauritz.
At man forstår at prioritere her i livet.”(Lad os rejse os s. 108)
Sådan lyder det i titelnovellen, hvor konfirmanden, den høflige Lauritz, virkelig møder livet i form af den ældre, skæve og skønne kusine Tabita til den sammenbragte families fest.
Tre af novellerne, ”Pigen på torvet,” Sukkermusen,” og ”Kunden” har tidligere været trykt i andre sammenhænge, men er her gjort tilgængelige sammen med 7 noveller skrevet gennem de årene.
For kendere af forfatterskabet giver alene titlerne på novellerne associationer til andre af Jesper Wung-Sungs udgivelser. Her er for eksempel gensyn med ungdomsgyseren i ”Den døde babysitter,” det biografiske stof fra opvæksten i Marstal i ”Den sidste avis,” fodbold og bristede drømme i ”Sidelinjen” og den stakkels ”Sukkermusen” om pigen, der udnyttes på instagram af moren.
Novellerne i Lad os rejse os spiller således op mod hele Jesper Wung-Sungs tematisk og sprogligt, og kan derfor bruges som perspektivering til forfatterskabet. Tematisk og sprogligt kan den indledende novelle ”Snemanden” for eksempel fint læses op mod gennembrudsungdomsromanen En-to-tre-NU! fra 2001.
Novellerne vil være oplagte til brug i undervisningen i udskolingen eller bare som frilæsning. De er både sprogligt og indholdsmæssigt vitaminrige. Her er nok at undre sig over og samtale om i undervisningen med andre læsere. Forlag og forfatter har lettet lærerens, og andre nysgerriges, adgang til tankerne bag novellerne og mulige inddragelse i undervisningen betydeligt i form af forfatterinterviewet og materialet på hjemmesiden.
Lad os slutte på værtshus med en fiktiv forfatter som ”Kunden”, og de to unge piger, den høje og den lyshårede, der står for gesjæften:
”Den høje så på de regnvåde vinduer.
”Jeg har engang læst en bog af ham,” sagde den lyshårede. ”I skolen.”
”Af hvem?”
”Ham. Kunden. Det var en deprimerende bog. Den handlede om en pige, der skærer i sig selv.”
“Hvorfor er det altid sådan noget, de vil ha’ os til at læse.”
“Fordi de bedre kan analysere det.”
(”Kunden” s. 71)
Link til Jesper Wung-Sungs hjemmeside med udførligt undervisningsmateriale og interview om novellerne:
