Der er gået et år, siden Lille Frø, i bogen af samme navn, i et meteor faldt ned gennem taget hos en frøfamilie på femte sal. Nu besøger vi atter familien og kommer denne gang med på en forunderlig rumrejse i frøbørnenes hjemmebyggede raket. På sådan en lørdag eftermiddag formår frøerne – med Frømor i spidsen – at befri en hel planet fuld af sublimutter fra den onde robotkonge Krangs diktatoriske greb. Og de når naturligvis hjem igen tids nok til at lave kage og kakao inden sengetid.
Denne – noget anderledes – fortælling om Lille Frø og familien er udgivet tidligere i jubilæumsudgaven ”Hurra for Lille Frø” fra 2015. I den forbindelse forlød det, at historien havde ligget i årevis i en papkasse hjemme hos forfatteren, inden den blev fisket frem, støvet af og udgivet. Og den er da heller ikke nogen oplagt efterfølger til den højt berømmede ”Lille Frø”.
Fortællingen er placeret i det Strid’ske univers, hvor alt er muligt – hvor lørdagens kagebagning uden større palaver kan forflyttes til komfuret i ungernes hjemmebyggede rumraket (omend Frøfar dog finder kreationen lidt overraskende: ”Det er dæleme imponerende …”). Her er sære rumvæsener, onde robotter – og slutteligt fest, taler og medaljer. Hertil kommer naturligvis en tekst, der næsten læser sig selv og humoristiske, farverige og uendeligt detaljerede illustrationer.
Alt er nok nyt – men dog meget velkendt for en velbefaren Strid-læser; fortællingen har stor familielighed med både ”Rejsen til Jorden”og ”Da Lille Madsens hus blæste væk” – og rumrejsen her kunne ligeså vel have været foretaget af Mimbo Jimbo og vennerne eller Sebastian og Mitcho, som af frøfamilien.
Og det er nok her, bogen skuffer lidt. Karakteren Lille Frø er med, men egentlig mest som en biperson; han er uvæsentlig og der refereres på intet tidspunkt til de problemer, der er omdrejningspunktet i den oprindelige historie.
Hvor ”Lille Frø” havde et underlæggende strejf af melankoli og en gennemgående pointe, er dette en gag-historie – bare fis og ballade. Og selvom den gør netop det fantastisk, er der nok en årsag til, at forfatteren ikke sendte den til udgivelse umiddelbart.
Lille Frø bygger rumraket kan anbefales til alle, der holder af Strid – både små og store – men man bør ikke skrue forventningerne op til en reel efterfølger til ”Lille Frø”, for det er det ikke.
