Der bliver stille i 9. a.
En pige kommer ind
sammen med Ulla.
Hendes hår er kort som karse.
Hendes krop er gemt i stort tøj.
Store, slidte sko.
Ingen makeup. Intet smil.
Men hun lyser som en engel.
Det er Lily, der kommer ind i klassen. Hun er flyttet ind ved siden af Rose.
Lily, du skal sidde ved siden af Rose.
Nej. Nej. Nej.
Ikke mig, den sære nørd.
Men det er den eneste
tomme plads. Ulla smiler til Lily.
Lilje og rose.
Det er jo næsten meant to be.
Det er fantastisk, at der med et lixtal på 5 kan skrives en rystende beretning om incest, om ønsket om et venskab, om at være anderledes og om en dysfunktionel familie. Det lykkes her. Rose og Lily taler med hinanden, de er begge to sære og udenfor, og der lægges et godt spor til et livsvarig og livsvigtigt venskab.
Der er virkelig brug for gode bøger, der kan læses af læsesvage. Ungdomsbøger til læsesvage unge skal have nøjagtig de samme kvaliteter som ungdomsbøger til gode læsere: Enhed, intensitet og kompleksitet. Helt som forfatter og litteraturforsker, Sven Møller Kristensen, sagde det for mere end 50 år siden. Det er en glæde, at det lykkes for forlaget og Marie Duedahl at levere en roman, der er på 60 sider, linjerne har aldrig mere end syv-otte ord, der er replikker, sms-beskeder og Roses refleksioner over venskabet er klart beskrevet.
Noget i mig bliver hårdt.
Det er vrede.
En hidsig vrede. Så ukendt for mig.
Men nu fosser den ud af mig.”
Og så er moralen klar og tydelig:
”Lily kom med mig hjem.
Lad os tale sammen.
Bare stille og roligt.
Det er det, venner er til for.
Der er elevopgaver (gratis) til bogen. Opgaverne er meget traditionelle, men måske er det netop det, der er brug for hos de svage læsere.
Hip er en serie af letlæste bøger til unge, hvor der er fokus på venskab, kærlighed og andre temaer, som optager målgruppen.
Hip5, har lix tal på 5, Hip 10 et lixtal på 10 og Hip 15 har (ikke overraskende) et lixtal på 15)