”Var der gode tider i min barndom?
Findes der et eneste minde, der kan få mig til at smile for mig selv, mens jeg skriver?
Et eneste øjeblik, hvor livet for alvor var godt, og hvor jeg følte mig elsket?”
Menneskemonster er en tegneserieroman om tugthusfangen Jens Nielsens liv og død. En fortælling man kender, hvis man har besøgt Fængslet i Horsens, hørt rundviserens version og set bødlens økse. Jens Nielsen er det sidste menneske, der er blevet halshugget i Danmark i fredstid. Det skete 8. november 1892. Han var knapt 30 år gammel og endt i Horsens Tugthus efter en barndom i stor fattigdom med mangel på kærlighed, fyldt med vold, tvangsanbringelser og det ene svigt efter det andet. Det medførte, at han havnede i lediggang som landstryger, løsarbejder og kriminel både i Danmark, London og USA. Det hele endte med, at han blev idømt dødsstraf. Det skete i et Danmark i forandring, hvor synet på denne ultimative straf medførte, at han blev benådet den ene gang efter en anden. Jens Nielsen ønskede dog ikke at blive benådet. Han mente, at det samfund som havde gjort ham til det han var, også skulle gøre en ende på hans liv.
Selve henrettelsen antydes til alt held kun i Menneskemonster med Jens Nielsens sidste, yderst pragmatiske, replik da bødlen ikke kan se hans hals: ”Måske skulle De prøve at knappe den øverste knap op.”
Menneskemonster er en kuldslået, voldsom og barsk fortælling om et kort liv på tilværelsens skyggeside med alt for få lyspunkter. Det er derfor mere end passende, at Ingvild M. Methis ekspressive tegneserieillustrationer er fremstillet i sort, gråt og hvidt. Det er på billedsiden meget af handlingen vises i tegneseriens ekspressive billedframes, som giver Menneskemonster en rytme, der underbygger voldsomheden i fortællingen. Meget antydes i de mange close-up frames, men meget vises også eksplicit i billederne, mens Glenn Ringtveds tekst, der udover dialogen, følger Jens Nielsens tanker og indre monolog, også reflekterer forholdet mellem individ og samfund, skyld og straf, ansvar og ansvarsforflygtigelse, had og kærlighed. Men teksten udfordrer også titlen Menneskemonster. Hvad gør, at et menneskebarn kan udvikle sig til et monster? Hvordan skaber et samfund et monster? Hvad er et monster? Som læser er det nødvendigt at tage stilling, og mon ikke mange vil undervejs vil føle en vis sympati for offeret i Jens Nielsen.
Det er disse dilemmaer, det er lykkedes Glenn Ringtved og Ingvild M. Methi at få skrevet og tegnet en, på det nærmeste uafrystelig, skildring af, hvad man, med et moderne amerikansk udtryk kalder ”suicide by cop.” Hvordan kunne man lade det komme så vidt, at Jens Nielsen overhovedet ikke ønskede at leve, men krævede at blive slået ihjel???
På et mere nutidigt og almenmenneskeligt plan, hvor man ikke læser Menneskemonster historisk, handler værket i høj grad om den flig af ondskab, vi alle rummer, og om et kærlighedsløst og uempatisk system, der fejler helt og holdent i forhold til børn og unge. Et system, som ikke griber ind og bryder de sociale normer, der fastholder barnet og den unge i vold, kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd. Læst således giver Menneskemonster et godt udgangspunkt for en filosofisk samtale med unge om værdier og normer, samfund og individ.
Menneskemonster anbefales til brug i skolens ældste klasser. Det gælder både rent danskfagligt, hvor tekst, billede, handling og fortællerpositioner er i centrum, men også i et tværfagligt samarbejde med kristendomskundskab og samfundsfag, hvor de etiske og filosofiske aspekter ved værket sættes i fokus. Menneskemonster mere end kalder på, at man reaktiverer K.E. Løgstrups gamle mantra fra Den etiske fordring (1956):
”Vi er som mennesker ”hinandens verden og skæbne”.
”Den enkelte har aldrig med et at menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.”
Endelig kan fortællingen om Jens Nielsens liv og død passende suppleres med den lige så kuldslåede og kærlighedsløse fortælling om den 15årige Niels Nielsen, ”Ildebrandsdrengen”, der i 1853 blev den sidste, der blev henrettet på Galgebakken i Svendborg. Den fortælling kan man læse i Jesper Wung-Sungs roman Den sidste henrettelse (2010).
Den grafiske roman, Menneskemonster
