For et par år siden udgav Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi brugsbogen til både børn og voksne ”Opfør dig ordentligt – og vær en god ven”, hvor makkerparret gav et bud på, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt, og hvordan man gør. Nu er de så tilbage i fin stil med en grafisk roman om tween-pigen Mira, som man følger gennem tykt og tyndt i præcist ét år.
Fortællingen om Mira følger op på flere udgivelser, hvor piger på grænsen mellem barndom og ungdom er i fokus. Mette Vedsø har fokus på dem i ”Tove tænker – Alene i London” og senest i ”Hest Horse Pferd Cheval Love”, og Annette Herzog og Katrine Clante har fokus på dem i deres grafiske roman ”Psst”.
Mira er dog sin helt egen. Vi følger hende gennem ét kalenderår og ser hendes glæder og sorger og tanker om og funderinger over livet. Mira skriver dagbog om stort og småt, og hun ønsker sig brændende at blive blogger og skrive om mode, bøger, indretning og kreative ting og sager.
Det er dog ikke altid let at være Mira. Hun har en livsglad og til tider pinlig mor, der arbejder meget, og som har mange skiftende kærester og potentielle papfædre, som Mira skal forholde sig til. Fem styks på ét år! Og hvor mange piger i den alder har lige en mor, der er begyndt at gå til parkour? Desuden er der de overvejelser, Mira har om, hvorvidt bamsen skal væk, mens man har fødselsdagsgæster eller ej. Og endelig er der også veninden, der både svigter og kommer tilbage, og bedstelegekammeraten Louis, som måske er den, man skal være kæreste med. Her bliver spørgsmålene, om det er pinligt stadig at ville lege, og om det egentlig ikke er bedre at være bedstevenner frem for kærester, bragt på bane. For det er netop legen, der knytter Mira og Louis sammen, når de bygger et nyt kaninbur eller konstruerer en robot.
Undervejs bliver man ikke så lidt klogere på, hvem Mira og disse piger er i denne ikke alt for lette fase af deres liv. Det gælder både deres omgang med og på de sociale medier og spørgsmålet om, hvor vigtigt det er at høre til i pigegruppen, også når de laver en kæresteklub.
Fortællingen er fyldt med de billeder, som tweens – og Mira – spammer Instagram med. Men også med de refleksioner, som Mira har, da hun som den eneste i klassen ikke skal noget spændende i sommerferien og føler sig tvunget til at lægge noget ud. Det bliver forresten en ferie, som morens nyeste kæreste, handymanden Joakim, redder ved at invitere på sommerhusophold og ved at gide Mira.
Teksten er skrevet i øjenhøjde med målgruppen og er solidarisk med figurerne. Desuden er teksten godt understøttet af Rasmus Bregnhøis letgenkendelige streg i farverige tegninger, der fremhæver handlingen og tegner både hjemme- og københavnermiljøet præcist. Bagerst i bogen er der instruktioner til, hvordan man selv kan tegne Mira i fire, lette trin. Selvfølgelig vender mundvigene også her opad, som de generelt gør det gennem hele fortællingen.
“Mira” er en varm og venlig skildring af et pigeliv i evindelig forandring. Som Bambi på isen mærker Mira efter, om ungdomslivets ”is” kan bære, men hun trækker foden tilbage. For hun er endnu ikke helt klar til at tage springet fra at være tween til at være teen.
Bogen skal selvfølgelig stå fremme, hvor tween-piger kommer, og hvor deres forældre suser forbi. For både de – og vi – kan alle blive klogere på børnelivet her i det senmoderne samfund, hvor mormor er det faste, rolige holdepunkt i Miras og mange andre børns liv.
