”Mirja har vinger. Små fine alfe-vinger af edderkoppe-spind, der alt for nemt går i stykker. Hun bor sammen med sin mor og sine to brødre i et hus i alfekolonien. Men Mirja har det ikke altid let. Hendes far er forsvundet, og ingen har kunnet finde ham. Og Mirja er heller ikke særlig gode venner med de andre piger i kolonien. Hun har det især svært med Lissa og Bela, som hun tit kommer op at skændes med….”
Det er en smuk alfehistorie, men det er lige så meget om rigtige pigers intriger, jalousi, venskab og til tider tunge tanker. Sådan som livet udspiller sig i alfekolonien, sådan udspiller det sig også i det virkelige liv. I denne bog har Mirja fundet ud af, at Lissa og Bela har en smuk blå krystal, som de gemmer i skoven. Så sker der noget.
Mirja og alfekolonien er der kommet flere bøger om. Mirja og de nye vinger, Mirja og drømmestenen, Mirja og skovens gåder og Mirja og musvågen. De tre førstnævnte er længere og vanskeligere at læse, mens Mirja og musvågen og Mirja og den blå krystal er med lixtal 15. Det er således muligt at læse om alfekolonien på flere læseniveauer.
Lix 15 er i kategorien ”sikker læsning”, og den kategoriseres i ”Læs-løs”-konceptet med et ”Læs-løs 7”. Så ved man, at den kan læses af de nye læsere, der lige har fået styr på at knække koden til bogstaverne. Det er en fin historie. Den har en kompleks problemstilling, der er fortalt i et konkret sprog. Og så er illustrationerne fine og følger historien godt på vej. Det er Mads Herman Johansen, der har illustreret.
