Den 13-årige pige Emma skal flytte fra Rødovre til Bulte, som ligger langt, langt ude på landet. Flytningen er et resultat af, at mor og far har fundet sammen igen efter at have været skilt i flere år. Den lykkelige genforening skal fejres med en ’ny start’, og da salget af fars lejlighed har givet et lille økonomisk overskud, er det nu muligt at investere i en ejendom i Bulte, der forhåbentlig – med lidt kærlig renovering – kan omdannes til en idyllisk bed & breakfast.
Det er selvsagt meget at forvente, at en teenager er villig til at sige farvel til alt det trygge i form af venner, veninder og skole for at flytte ud på landet. Og da det ovenikøbet viser sig, at det nye sted er et gammelt, forfaldent drengehjem med tilhørende uhyggelige fortællinger, bryder Emmas verden fuldstændig sammen. Stedet er uhyggeligt, og allerede ved første besøg fornemmer Emma, at tingene langt fra er, som de bør være.
Hvad? Det kunne da ikke passe. Hun slukkede mobilen og tændte igen. Det var det samme. Der var intet net, ikke engang 3G. Og der var kun halvanden bjælke på telefonforbindelsen.
”Mor!” råbte hun desperat og ville løbe ind til de andre. Der var en dør på bagsiden af stuehuset, som vendte ud mod gårdspladsen, en trappe med tre stentrin førte op til den. Men idet Emma snurrede rundt, fangede hun ud af øjenkrogen en bevægelse i ét af vinduerne i den lave bygning til højre for stuehuset.
Det var et ansigt. Et hvidt ansigt, unaturligt hvidt. Og i det hvide ansigt var der to kulsorte øjne, der stirrede på hende.
Al begyndelse er svær, og det er det også for Emma, men i løbet af de første uger opdager hun, at hun faktisk er stærkere og mere selvstændig, end hun troede. Dette giver hende overskud til at forsøge at finde ud af, hvem der gemmer sig bag det uhyggelige ansigt, og dermed også til at undersøge, hvad der i sin tid skete med de stakkels drenge på drengehjemmet.
Mørke møder er første bind i trilogien Drengehjemmet. Den egner sig især som frilæsning til piger, der er interesserede i paranormale elementer. Med sine 129 sider er den hurtigt læst, og da bogen efterlader læseren med utroligt mange ubesvarede spørgsmål, er jeg overbevist om, at man vil glæde sig til at kaste sig over bind nummer to og tre.
Er man interesseret i andre fortællinger om det paranormale, har Dorte Roholte desuden skrevet serien om Mærkelige Mynthe. Roholte var indstillet til Orlaprisen i 2015 for den første bog i serien og vandt Bogslugerprisen for samme værk i 2014.
