Det var Zaak, der havde reddet mig, hilaen. Han havde sat sit eget liv på spil for at trække tre fremmede morikanere op af en isnende kold og brusende flod. Det var underligt. Han kunne uden problemer være flygtet, være svømmet væk og forsvundet ind i den grønne verden, som han tilsyneladende kendte så godt. Hvorfor havde han ikke gjort det?
I landet Morika skal alle tilbringe fire år på øen Raudra, hvor de skal uddanne sig på forskellig vis. I bogen følger vi krigerlærlingen Korau og visdomslærlingen Eshri. Sammen med resten af deres venneflok lever de et trygt liv i uvidenhed på øen, indtil Eshri en dag ved et tilfælde overhører en samtale, som indikerer at alt absolut ikke er som det skal være i det omgivende samfund.
Pludselig bliver en af vennerne, som er homoseksuel kidnappet, og vennerne får en grum fornemmelse af, at hans seksuelle overbevisning har noget at gøre med kidnapningen.
Vi er i bogen ”Morika – rent blod” i et helt andet univers (det man kalder high fantasy) med underlige dyre- og plantearter og forskellige racer i befolkningen, hvoraf nogle har forskellige hudfarver, for eksempel grøn eller lilla. Samtidig er det også et klasseinddelt samfund, hvor landets oprindelige befolkning, hilaerne, bliver brugt som slaver og arbejdere. Jeg synes forfatteren formår at få forklaret universet rigtig godt, og Morika kryber langsomt under huden på én, mens man læser.
Og mens handlingen folder sig ud foran læseren, og det går op for én at Morika langsomt er ved at blive forvandlet til et tyrannisk diktatur, så aner man samtidig håb under overfladen i form af det spirende venskab mellem hilaen Zaak og flokken af venner, da Zaak indvilger i at hjælpe vennerne med at flygte fra hovedstaden til bjergene, hvor der efter sigende skulle være en gruppe af oprørere, de gerne vil slutte sig til.
Jeg kan godt lide, at universet Morika ikke er sort og hvidt. Personerne i romanen er meget komplicerede og sammensatte, og det gør handlingen virkelig spændende, at man ikke automatisk kan regne ud, hvad deres næste skridt vil være. Ind i mellem bliver personernes samtaler dog en smule karikerede, som for eksempel når talen falder på homoseksuelle – her kunne forfatteren med fordel lade handlingerne tale og forvente, at læseren godt kan følge med (for det kan man godt).
Jeg kan varmt anbefale fantasyromanen, da jeg synes den graver lidt dybere end de fleste andre fantasyromaner, jeg er stødt på, og har mange spændende facetter. Her er både action for alle pengene og masser af følelser i spil mellem de unge hovedpersoner. Gør dig selv en tjeneste og læs den.