Mumitrolden er en venlig og nysgerrig trold, der elsker eventyr. Mumimor er blød og sød og har håndtasken fyldte med tørre uldsokker og karameller. Mimufar er vidt berejst og længes efter vilde ekspeditioner. Således er de centrale mumitrolde nogle søde og særlige væsner. De mødes med Lille My, Too-Ticki, Snorkfrøkenen og Ninni, og så sker der altid noget.
”En mørk og regnfuld aften sad mumifamlien ved det store bord og rensede svampe.
Lille My har samlet rødbrune mælkehatte igen, sukkede Mumifar og holdt en rødlig svamp frem. Sidste år var det fluesvampe.
Vi kan jo håbe, at det bliver kantareller næste år, sagde Mumimor.
Det er altid godt at leve i håbet, grinede Lille My.
Og så rensede de videre i ro og fred.”
Og sådan er verden og dagen mest i Mumidalen: Fredelig og rolig. Men en aften kommer der en usynlig gæst. Nok kan den usynlige gæst rense svampe, hvad der er en vigtig ting, men alligevel slår Mumimor op i bogen og læser en opskrift, der kan bruges ”Ifald ens bekendte bliver utydelige og svære at få øje på.”
Det gamle husråd fra mormors opskriftsbog rækker ikke helt til, at Ninni, som den usynlige gæst hedder, bliver synlig. I første omgang er det blot fødderne, der kommer til syne. Men det viser sig, at der bag den stille og usynlige dragt gemmer sig en pige, der ved, hvordan man tager affære, når noget ikke synes rimeligt.
Mumitroldene har deres helt eget univers. Den finsk-svenske tegner og forfatter Tove Jansson (1914 – 2001) har skrevet mange Mumitroldebøger (og en hel del andre bøger). Det er en skræmmende, smuk og sød verden, man møder hos Mumitroldene. De fleste kender vel Mumitroldene fra film og merchandise, men her er de så i bogform. Historien er genfortalt af Cecilia Davidsson, og tegneren Filippa Widlund har illustreret, og det må være ganske vanskeligt at nyfortolke og nytegne så faste figurer. Her lykkes det. Man er på intet tidspunkt i tvivl om, at Filippa Widlund har ønsket at være så tæt på Tove Jansson som muligt.
Mumitroldenes univers er fantasifuldt, men det er også almenmenneskeligt. Mumitroldene er både hyggelige og uhyggelige, og de er, som verden også er: Skønne, ukomplicerede, farlige og forgængelige.
