På dagbladet slutter nyhedsredaktionen for i dag. Nu skal avisen i trykken, så den er klar til uddeling om nogle timer.
Sådan er der nogle, der arbejder, mens andre sover. Andre igen ønsker at sove, men har det vanskeligt med at falde i søvn. Der sker meget, når mørket falder på. Anna, Mimmi og Kalle får en godnathistorie af far, (han læser for Lille Anna), og da de er faldet i søvn, så præsenteres bogens mange andre personer. Her er naboen, der drikker varm mælk, før hun går i seng, Gurli Ged der sover på maven, så curlerne i hår og gedeskæg ikke generes, her er Billy, der tæller får, og der er mange og forskellige senge. I lufthavnen og på avisredaktionen, brandstationen og sygehuset er der også fuld aktivitet, og Kunnas fortæller og tegner med blik for det særlige. Alle personerne er dyr af alle mulige slags; flodheste, mus og geder, og de er tegnet med sløjfer i håret og med uniform og andre branchekendetegn, så man ved, hvor historien udspilles. Alle billederne har masser af finurlige detaljer, der kan give anledning til mange samtaler, når bogen læses op.
Bogen er skrevet i 1984, hvad der kan synes at være i “gamle dage”, og mærkeligt nok er den først blevet oversat nu. På trods af alderen er bogens univers dog fortsat dækkende og troværdigt, og brandstation og sygehus og avisredaktion lever helt op til de fleste læseres fordomme om, hvordan alt foregår et sådant sted.
Der er helt sikkert mere travlt, flere digitale hjælpemidler og flere skærme på nutidens arbejdspladser, men tegningernes styrke er den stille humor og de mange detaljer. Når mobilen i dag kommer med en besked: ”Undskyld, vi vækkede jer, vi ville bare lige fortælle, at vi har det godt, og solen skinner….”, så er det i “Når mørket falder på” i stedet nogle ferierende venner, der ringer fra en telefonboks på en feriedestination. En telefonboks? Sådan en boks kender ingen i 2017. SÅ man man jo tale om kommunikationsformer fra de ”gamle dage”.
Det er en fin bog at læse som godnathistorie.