Da Nils kom snigende ud igen, kunne han knap holde sig på benene af indestængt latter.
”Der fik de sig en julehilsen, de sent vil glemme,” hikstede han.
”Vi nisser har da ingenting med julen at gøre.
I andet bind, ”Nissedræberen”, har vi forladt familiesæteren og sommerferien, og handlingen er henlagt til storbyen Oslo ved juletid. Her vrimler det dog også med overnaturlige væsener – og selvfølgelig nisser. Espen og Eva får ad hemmelige kanaler besked om, at den legendariske Nissedræber er genopstået og igen er aktiv som nissemorder efter fundet af en død nisse i byens kloaksystem. De får også af samme kanaler at vide at de er de eneste, der kan redde nisserne. En kæmpeflok rotter angriber med militær præcision nøje udvalgte mål for at komme nisserne til livs. Læserens mistanke om, hvem der er bagmanden, vækkes hurtigt. Den falder helt naturligt på lærervikaren, Von Helrising, (Von Hellrising), der både er usædvanlig ondskabsfuld og som har en særdeles mistænkelig adfærd, og som ”rises Hell” for både Espen og Eva. Og nissen Nils dukker op ude fra sæteren og gør sig, med sine bondske manerer aldeles umulig blandt bynisserne, hvilket han får kontant afregning for ved den årlige nissefest i shopping-centeret juleaften. Men tro nu ikke, at der er tale om en julehistorie. For de gode, moderne bynisser er på det nærmeste totalt uinteresserede i både julen og i risengrød – til gengæld er de ikke så lidt uhyggelige og uberegnelige.
Efter et gevaldigt spændende drama vinder det gode en foreløbig sejr over det onde – eller gør det?
Og hvordan går det med forholdet mellem Espen og Eva. Bortset fra et flygtigt kys på side 194 rummer det adskillige spændinger. Espen er vist nok lidt forelsket i Eva, mens Eva måske foretrækker en anden.
”Nissedræberen” holder niveauet fra første bind, ”Bjerget vågner”, men især lærervikaren, Von Helrising, der minder lidt om lektor Blomme, virker lidt uroværdig, og Sigbjørn Mostue slås også med at integrere de mange nisser og overnaturlige væsener på overbevisende måde i bymiljøet. Men styrken i ”Nissedræberen” er, at tempoet, spændingen, dramaet og dramatikken holder her i seriens andet bind.
Serien Alfetegnet, består af tre titler, ”Bjerget vågner”, ”Nissedræberen” og ”Krakens gab” og er oversat fra norsk, hvor den var forfatteren Sigbjørn Mostues gennembrud både hos kritikerne og hos publikum med 150.000 solgte eksemplarer.
I alle tre bøger følger vi de to teenagere Espen og Eva på eventyr ind i en parallelverden fyldt med eventyr, nisser og trolde, og deres problemer med at komme overens med sig selv, den gryende kærlighed, klassekammerater, mobning, lærere, forældre og de store miljø- og samfundsproblemer.
Romanerne er tilsat en ordentlig portion norsk folkeeventyr, sagnhistorie og myter. Der er ingen tvivl om, at det at følge Espen og Eva vil føles lettere eksotisk og anderledes for en ung dansk læser, der jo nok ikke har referencerne til norsk folklore og geografi i orden. Romanerne anbefales til de børn, der holder af Lene Kaaberbøls serie om ”Skammerens datter”, og som er vilde med J. k. Rowlings serie om Harry Potter. For de er ligeså spændende og underholdende, og så er de tilført norsk urkraft og energi. Romanerne lever helt op til forfatterens navn: Sigbjørn Mostue!! Det er bjørnestærk underholdning. Alle tre romaner er illustreret med tuschtegninger af Tatiana Goldberg ved kapitelskift – tegninger, der glimrende understreger handlingen og som refererer til den norske folklore.