Nu står 7.B i deres striktrøjer, slacks til pigerne, kort hår til drengene, generte smil hos alle og lærer Johannesen er ude til venstre. Det er året før realen venter. De er her fortsat: Krasser, Otto, Bønne, Niller, Hans Erik, Valo, Ellen, Anne, KB, Jenny, Clara og Constance.
Jens Jensen, altså Picasso, er begyndt forfra i 6. klasse.
Her i bind tre er timeglasset på forsiden vendt, sandet løber, tiden går. Jenny tænker lidt over tiden:
”Det var noget underligt noget, det med tiden. Da hun var lille, havde hun slet ikke mærket den. Nu var den pludselig meget virkelig. Tiden kunne gå rigtigt hurtigt, så hun glemte at spørge, hvad der var sket i København, da Sigge havde været på besøg hos sin mor i ferien. Og inden hun havde set sig om, var han kørt igen, fordi han havde glemt tiden. Eller tiden trak ud som i den sidste time om lørdagen, og hun bare ventede på at få fri. Og nu stod hun her og faldt i staver.”
I den sidste bog i serien om børnene i Strandholt skal de spille teater. De skal opføre ”Arsenik og gamle kniplinger.” Det bruger de megen tid på. Der males kulisser, sys kostumer, laves lys og sættes scene op. Og selvfølgelig er der roller til nogle og en sufflør. Kun Anne Vind må ikke være med: ”Anne Vind havde megen lyst, men måtte ikke for sin mor og far, der ikke brød sig om lyst.” Anne Vinds forældre er med i ”Missionen”, så det går ikke med teater, så hun sidder i familiens kiosk i baglokalet, når de andre fra klassen øver og har skolefest.
Eleverne i 7. B laver også skoleblad, de får det trykt og de er i det hele taget meget selvstændige. De bliver konfirmeret og holder blå mandag, og så venter fremtiden:
”Hos bageren fik Margit job i stedet for Gyda, der var blevet gravid og ikke vidste, hvem faren var. De fleste af dem fra almen skulle ud af skolen efter syvende. Inger i tobaksforretningen, Aslak skulle være arbejdsdreng hos sin far, Englefjæs i lære som berider, Kisser hjælpe til i køkkenet på kuranstalten og Knold og Tot skulle ud på en gård. Evy var der ingen, der hørte mere til, men Jens Jensen rykkede op i syvende. Jenny så ikke noget til Sigge mere, men var tit sammen med Bønne, og Clara og Josefine gik i biografen med Valo og Niels Ole og så ”Han, hun, Dirch og Dario”.
Sådan slutter tre-binds-romanen om Strandholtbørnene. Man får nye begreber som almen klasse, realen, håndgerning, kniplinger, bibeltimer og zinkbaljer. Og så får Clara en julegave fra Valo, her kan man finde Tove Ditlevsens digt om ”Der brænder et lys i natten”.
De tre bøger, der tilsammen er en Børneroman har stof i sig til en virkelig voksenroman. Som læser vil man gerne vide mere om Bønne, Valo og Anne Vind. Deres liv fik en retning i barndommen. En retning de langt hen ad vejen selv skulle finde.
Teddy Kristiansen, der tegner børnene i de hjemmestrikkede trøjer, giver en fin og stilfærdig billedside til teksten.
Der findes undervisningsmateriale til bøgerne på Dansklærerforeningens hjemmeside.
