Hun har mødt en bassemand. For en måned siden vistnok. I starten kom han kun, når mor troede, at jeg sov. Men den sidste uge er han også begyndt at lægge sine ting rundtomkring, og jeg har set ham et par gange til morgenmad. Så siger han ’hej’ og smiler et mega-mærkeligt smil og spørger om ting med skolen og sådan. Så nederen.
Brunos mor er blevet forlovet – i en bassemand. Bruno er meget fortørnet, og han planlægger sammen med vennerne Omar og Mussa en storstilet aktion for at få sat en stopper for forlovelsen. De vil have gjort bassemanden rigtig træt af Brunos mor – allerhelst så træt, at han helt dropper hende. Måske handler det egentlig mest om, at Bruno helst vil have sin mor for sig selv – for da bassemanden (helt tilfældigt) dukker op, viser han sig faktisk at være rigtig rar; og han har en rigtig sød hund, præcis sådan en, Bruno altid har ønsket sig.
Nu gælder det om at få afværget aktionen, der blandt andet involverer noget med pomfritter med peber på og også Omars nye lillesøster Rosa, som drengene har udnævnt minimonsteret. Alt ender heldigvis godt, og måske er det slet ikke så slemt med en bassemand i familien.
Bogen er rigt illustreret af Charlotte Pardi, der har illustreret over 50 børnebøger. Hun har en meget skør og tegneserieagtig streg, og de bidrager i høj grad til det samlede indtryk af historien og beriger handlingen ved at sætte skub i fantasien hos læseren.
Der er lagt op til masser af hæsblæsende action og motion til lattermusklerne i denne fjerde del af serien om de tre venner Omar, Bruno og Mussa. Jeg synes de fungerer rigtig godt, både som højtlæsningsbøger fra 6 års alderen, men sandelig også som selvlæsning for de større børn.
