”Her har været eftersyn. Her har været rengøring.
Nu er her roligt.
Der er en musik i tomme huse, som ingen nogensinde vil få at høre.”
Velkommen til lejrskolehjemmet Klintebjerg og på lejrskole med klassen, klassens to lærere Lisbeth og Martin og Lauras mor.
I Overkøje / Underkøje sker der ikke meget på overfladen i de fire dage klassen befinder sig på Klintebjerg, og så alligevel. Under overfladen er fortællingen sprængfyldt med følelser, små handlinger med stor betydning, indsigt i relationer mellem eleverne og mellem lærerne og Lauras mor. Man kan kalde Overkøje / Underkøje for et psykologisk portræt af en klasse på tur; men fortællingen er så meget andet også.
Den er en sprogligt indfølt, poetisk og sanselig omgang med et dansk, der præcist beskriver stedet, personerne og fællesskabet.
Overkøje / Underkøje er en kollektivroman, og som sådan uden en egentlig hovedperson; men efter endt læsning står pigen Solvej tilbage som den lidt usynlige pige, der altid er i periferien og som hverken klassekammerater eller lærere ser:
”Boldbane
Efter aftensmaden spiller de stikbold, mens himlen og træerne og markerne bliver orangelyserøde ovre bag skoven og Solvej lader sig ramme som den første. Man skal gå ind og tage nattøj på, når man dør.” (s. 30)
Vi får en indfølte beskrivelse af det fællesskab, der opstår mellem Lauras mor og læreren Martin omkring at bomme og ryge cigaretter – og dermed få lidt alene tid. Et fællesskab, hvor læreren Lisbeth er tredjehjul på vognen.
De præcise beskrivelser af pigernes toilettasker, eller mangel på samme i form af fryseposer, og pigernes ens hårbørster i forskellige farver, får også plads. I disse scener beskrives pigegruppen nærmest som en organisme, der tænker og børster hår og tænder i takt.
Og så er der Emma, der ender med at skulle skjule Max og Tobias i sin køje, mens Lisbeth siger godnat. En sanseligt beskrevet præseksuel uskyldig oplevelse. Modsat de seksuelt eksplicitte runer tidligere lejrskoleelever har ristet i køjesengenes bunde i bedste ”Killroy was here” stil.
Drengene i Værelse 5 er som drenge er, højtråbende og udfarende, mens pigerne i Værelse 7 er som piger altid har været…. Måske udstikkes på de få dage lejrskolen varer de forskellige livsbaner, de unge vil forfølge fremover. Hvem bliver den underkuede, og hvem udvikler sig til klassens alfahan(ner) og alfahun(ner).
Overkøje / Underkøje fortælles af en alvidende fortæller, der smyger sig ud og ind af figurerne; men hele tiden er det som om det er stedet, lejrskolen Klintebjerg, der er den egentlige fortæller. Kapiteloverskrifterne er f.eks. Værelse 5, Værelse 7, Badeværelset, Spisesalen, Køkkenet og Gårdspladsen. Og hele romanen indledes og afsluttes med beskrivelser af Klintebjerg før og efter, klassen ankommer.
Undervejs kan man ikke undgå at bemærke, at de voksne og især Solvej får lidt ekstra opmærksomhed.
Det er sigende for romanen, at det mest dramatiske der sker er, da Aya får en megasplint i foden, og den skal ud. Den genkender læseren vist også.
Overkøje / Underkøje er en ganske kort roman, hurtigt læst og uden noget stort plot. Den lever i høj grad af sine beskrivelser og de tanker, de sætter i gang. Og det er de store eksistentielle tanker omkring fællesskaber, livet, ensomheden og tiltrækning og frastødning mellem mennesker, værket præsenterer. Det er ikke småting, der sker på de få dage lejrskolen foregår på mellem eleverne og de voksne. Lejrskolen Klintebjerg fremstår sandsynligvis som en eksistentiel livsbestemmende begivenhed for flere af deltagerne. Og alle der har været på lejr eller lejrskole kan genkende sig selv i intrigerne, sansningerne, lugtene, smagen, maden, naturen, kølige morgener og så det at være på et andet sted med de kammerater man normalt kender fra skolen og et afgrænset tidsrum der.
Overkøje / Underkøje er måske nok Karen Vad Bruuns debut som børne- og ungdomsforfatter efter at hun dimitterede fra Forfatterskolen for børn og unge i sommeren 2018; men som det fremgår af et efterord til romanen, har hun været i litteraturens verden i lang tid som redaktør, oversætter, forfatter, fortæller og måske ikke mindst krimiforfatter sammen med Benni Bødker.
Bogen anbefales til læsning for alle, og måske især også til voksne der med Overkøje / Underkøje får lidt af en sansemæssig huskekage fra dengang, de selv var på tur, og til unge fra cirka 7. klasse. Her er romanen der beskriver alt det, der sker, når klassen for en kort periode forlader de vante rammer og køjesenge og stikbold får en helt ny betydning. Overkøje / Underkøje anbefales til brug i folkeskolens danskundervisning sammen med andre ”plotløse” romaner som f.eks. Anita Krumbachs seneste Hvis Cilla kunne se mig nu, hvor der heller ikke sker de store ting på overfladen, men hvor det psykologiske spil er i centrum.
