”Resolut løfter jeg min mobil, vælger kameraet. Fuck dig, søde Selma. Fuck pæn og velopdragen.
Jeg klikker. Og sender. Jeg sletter billedet øjeblikkeligt, så det ikke ligger i min kamerarulle.”

Selma går i folkeskolens 9. klasse, og hun er blevet kæreste med Mark fra 1. g. Mark, der lige har fået kørekort, bor nord for København, og som har en far, der kører i en smart bil.

Selmas bedste veninde hedder Luna. Hun er ikke helt så street som Selma, og så har Selma en forhenværende kæreste, Konrad. Og en forhenværende veninde, Pernille.

Det er således en helt almindeligt 9. klasse, der snart skal til eksamen. Selmas forældre er separeret, hun bor hos sin mor sammen med lillebroderen.

Midt i al dette almindelige intrigelandskab sender Selma nøgenbilleder til Mark. Deres første (og formentlig eneste) samleje filmer Mark uden Selmas vidende, og da billederne bliver delt på Selmas skole, følger der mange konflikter.

Alt er fortalt med et lixtal på 17. Det er en kunst at fortælle en god historie, og det er en særlig kunst at fortælle en god historie med en klar morale, alt imens man holder sig på lix 17.

Sort Læseklub fra Alinea kan (som andre forlags læse-serier) kun få ros for, at de formidler en ”ungt og voksen” problemstilling i en form, der er læsbar for næsten alle.

Mange unge kan læse langt mere kompliceret litteratur, der er skrevet i avancerede og varierede og komplekse sætninger, men der skal også være gode problemstillinger til unge, for hvem et lixtal på 17 er ganske overkommeligt.

Temaet i ”Pæne piger sladrer ikke” er nutidigt, relevant og vedkommende. Det er ikke litteratur, der vil ende på en klassikerhylde, men det er litteratur, der kan give de unge læsere mulighed for at genkende sig selv i litteraturen.

Links: Forfatterens Instagram-profil