Prinsessen der blev bogstavbims 

‣ Forfatter: Maria Rørbæk

‣ Illustrator: Mikkel Straarup Møller

‣ Forlag: Gyldendal

‣ Udgivelsesår: 2021

‣ Pris: 148,50 

‣ Målgruppe:4+

‣ Sidetal: 32

‣ ISBN: 9788702307573

”Jeg er bange for, at du er blevet bogstavbims. 

Bogstav-hvad-for-noget-bims, spurgte dronningen. 

Bogstavbims, det er når patienten ikke kan tåle at høre lyden af et bestemt bogstav. Så vi skal først og fremmest finde ud af, hvad det er for et. 

Av, sagde Sulejma, av, av, av, ….” 

Det er prinsesse Sulejma, der viser sig at være så bogstavbims, at hun ikke kan tåle at høre bogstavet ”s”. Det betyder, at al samtale foregår uden brug af netop det bogstav. Så er det ganske svært at være en prinsesse, man må i stedet være en ”dronningedatter”. Sigmatys, hedder sygdommen også, og den kan skifte til mange andre bogstaver. Man kan kun helbredes ved heksekunst.

Bag i bogen er der gode ideer til sproglege, der kan leges, når man har hørt historien.

Man kan finde på så mange ord som muligt, der begynder med S.

Man kan finde på sætninger, hvor alle ordene begynder med S

Man kan vælge en prinsesse Sulejma, der skal sige ”av”, hver gang de andre siger et ord, hvor bogstavet S er med.

Og så kan man lege alt sammen med brug af andre bogstaver.

Maria Rørbæk har fået illustratoren Mikkel Straarup Møller som makker i denne bog. Det er godt selskab. Sulejma er i Straarup Møllers streg en virkelig skarp prinsesse, der ikke frygter heksekunst. Maria Rørbæk har også skrevet om Bogstavtyven. Også her var der masser af sproglig opmærksomhed at hente i en god historie for de 4+ årige og deres familier. 

Links: https://www.facebook.com/mariaroerbaek/posts/1237549303246543/

Anmeldelsen er skrevet af Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur: