“Tur, tur, tur, nu tar vi på tur
Ind på række, for vi starter.
Hils på jeres kammerater.
Tur, tur, tur. Nu tager vi på tur.”
Sådan kan man synge på melodien ”Sur, sur, sur, lille bi omkring” før man skal på tur med
børnehaven eller dagplejeren.
Man kan også synge før maden:
”Er der ro?
Er der ro?
Hør min frokostvise.
Værsågo’
Værsågo’
Værsågo at spise.”
Den kan også synges på ”Lotte gik”. Sådan er der sange til de fleste rutiner i en
daginstitution. Tøjknagen, borddækning, toiletbesøg, pauser, læsestund, påklædning, oprydning …
alt kan få en sang med på vejen.
Forfatteren skriver selv i forordet: ”Hverdagslivet er præget af rutiner, både for små og store,
og det gælder såvel i daginstitutionen som derhjemme. For de mindste kan der findes stor tryghed
i rutiner og en glæde ved at mestre og kende dem.”
Det har hun ret i. Børn kan mange ting, hvis de ved, hvad og hvordan de skal gebærde sig. Her er
det en legende tilgang til alt. Man kan synge sangen før man spiser, mens man hænger tøj på
knagen, mens man vasker hænder før maden. Alle melodierne er fra kendte børnesange, hvor man
altid kan google sig til en melodi, hvis man er lidt i tvivl.
Skal et barn (for eksempel Oscar) trøstes, så kan man synge på ”Mester-Jacob-melodien”:
”Oscar græder
Oscar græder.
Sikken skam.
Sikken skam.
Han skal bare trøstes.
Han skal bare trøstes.
Med et kram.
Med et kram.”
Hver sang er fremragende, muntert og humoristisk illustreret af Jeanette Brandt. Hendes
frikadellepande er helt finurlig. På hvert opslag er der også en beskrivelse af, hvordan man bruger
sangen. Her til trøstesangen står der: ”Syng, mens I giver knus eller aer. Udskift navnet med barnets navn.
Har barnets navn kun en stavelse tilføjes ”han” eller ”hun”. Sådan er man godt hjulpet på vej.
Det ville fjerne meget irettesætten fra børns hverdag, hvis man altid sang, så børnene kunne
synge med og dermed få styr på, hvad der nu forventes af dem.
