Røv – Tre eventyr om verdens sødeste bagdel

‣ Forfatter: Anders Morgenthaler

‣ Illustrator: Anders Morgenthaler

‣ Forlag: Carlsen

‣ Udgivelsesår: 2017

‣ Målgruppe:12+

‣ Sidetal: 92

‣ ISBN: 9788711565117

Røv sov under sin yndlingssvamp Lasse, som både var en giftig og ubehagelig fætter. Hver morgen sagde Lasse: ”Puha, hvor her lugter af sur røv!” men fordi Røv ikke forstod fornærmelser eller sort humor, grinede Røv bare og sagde: ”Søde Lasse, du er så fuld af humor!”

Sådan introduceres vi til Anders Morgenthalers Røv, der med lige dele godmodighed og naivitet lever sit eget ejendommelige liv i skoven sammen med sin bedste ven, den pink paryk Gimmergøj, regnormene Wilde og Aksel, søpapegøjen Heino og en masse andre sære væsner. Nåh ja, så er der også enhjørningen Adam, der sidder på lokum, fordi han netop er vendt hjem fra en billig afbudsrejse.

Sådan kunne man blive ved med at remse det ene bindegale scenarie op efter det andet. Anders Morgenthaler sætter i første omgang sin læser på prøve, og man er godt hjulpet, hvis man i forvejen synes, at Morgenthaler har bidraget med noget nær den mest geniale humor i de senere år. Jeg er af den opfattelse. Humoren er mere end sort. Vi ligger et sted mellem Gary Larsons ”Far Side Gallery”, Monty Python, Rune T. Kidde, Katja Kaj og Bente Bent og så Peter Plys. Den sidste var nok lidt uventet. Forklaring følger.

I tre forskellige eventyr følger vi Røv og hans venner, når de først skal vække skoven, dernæst skal finde ud af, hvem klatten Tina er, og til sidst skal hjælpe Røv med sit vægttab, fordi han er blevet for “feddersen”. Som læser skal man stramme balderne, for man kastes rundt i handlingerne og møder så mange skæve figurer, at de egentlige eventyrplot til tider kan være svære at følge.

Derudover stilles en række væsentlige, eksistentielle spørgsmål, som Røv får svar på. Det er dog ikke altid, han lige forstår disse svar. Eksisterer man, hvis man ikke tror, man er noget, eller ikke rigtig ved, hvad man er? Kan man tabe sig af at komme i springform? Skal man være bange for revisorer? Eller bliver man først noget, når man får nøglen til andres hjerte? På bedste Peter Plys-manér drager Røv rundt i skoven for at finde svar. A. A. Milne ville muligvis ikke være helt begejstret for sammenligningen, men typisk findes de bedste svar, hvor man mindst venter det. Også selv om man er en bjørn med en meget lille forstand eller bare verdens sødeste bagdel, der ikke rigtig forstår de store sammenhænge. Eller hvorfor man overhovedet går med Buffalo-sko. Men det handler historien egentlig heller ikke om. Det var sgu også en mærkelig dille.

”Røv – Tre eventyr om verdens sødeste bagdel” bidrager til den del af cross over-litteraturen, der i visse sammenhænge karakteriserer den nyeste børnelitteratur, og som egentlig kan spores to-tre årtier tilbage. Børn vil finde historien fantastisk, fordi den er pilskæv og i al sin enkelthed har en røv som protagonist. De voksne kan på samme vis grine med over bogens absurditet. Har man set Morgenthalers ”Katja Kaj og Bente Bent” på Ramasjang, så ved man, hvad man har i vente.

Morgenthalers sprog er et kapitel for sig. Det kræver fordybelse, men har man øjnene med sig, støder man på utallige fede og finurlige udtryk igennem bogen. Jeg vil undlade at komme med eksempler. Det ville være lidt ligesom at forklare en vittighed. Nyd dem selv.

Der findes muligvis dem, primært voksne hængerøve, der vil hævde, at bogen ikke er for børn, at den er for pjattet, og at den ikke bidrager væsentligt til børnelitteraturen overhovedet. De kan så heldigvis vælge at læse noget andet og lade os andre om at ligge flade af grin over plathederne.

Ud på skolebiblioteket med bogen! Eller hjem på boghylden, hvor man kan tage den frem, hvis man har haft en dårlig dag og trænger til et hurtigt grin. Så kan man blandt andet læse om Gimmergøj, der må forklare Røv, at det at gå på kur ikke indebærer at fri til en sten, der hedder Sten. Eller om hvorfor Tina i virkeligheden var rosenkål, og at kærlighed er svaret på alt.

Og lige der, under skovens tag, grinede de begge to og nød livet i fulde drag. Gimmergøj vidste godt, at Røv fuldstændig havde misforstået, hvad Gimmergøj mente med grønt, men lige nu betød det ikke noget. Når din bedste ven er glad, bliver man selv så glad.

Anders Morgenthaler
Carlsen
Læseprøve

Anmeldelsen er skrevet af Janus Neumann

Janus er uddannet lærer og Cand. Pæd, i didaktik m.s.h.p. dansk med speciale i børne- og ungdomslitteratur. Janus har arbejdet på Skovshoved Skole i Gentofte siden 2002 og har i forlængelse af sin kandidatuddannelse holdt flere foredrag om børnelitteratur. Janus har en særlig interesse for den børnelitterære historie, den ironiske børnelitteratur og billedbøger.