”Ikke langt derfra boede Medaljeegernet. Han havde fået en medalje af guld, men da han opdagede, at medaljen også havde en bagside, blev han meget trist. For at muntre ham op havde Skrædderkaninerne inviteret ham over til teselskab.”
I Papirskoven bor de to Skrædderkaniner og Medaljeegernet. Da Skrædderkaninerne er ved at gøre klar til besøg af Medaljeegernet, lyder der pludselig en lillebitte stemme nede fra tekanden. Det viser sig at være den lille Snudemus, som kommer til at lyve en lillebitte smule om, hvem hun er. Da hun kommer ud, bliver Skrædderkaninerne vrede over, at hun slet ikke er den prinsesse, hun sagde, hun var, og den triste Snudemus løber ud i skoven. Skrædderkaninerne får dårlig samvittighed og tager ud for at finde hende igen.
Skrædderkaninerne og løgnhalsen fra tekanden er en rigtig sød og varm historie om venskab og selvtillid og om at turde stå ved den, man er.
Marie Priem har både forfattet og illustreret historien, og jeg er helt vild med hendes skønne illustrationer. De er farverige og næsten lidt tegneserieagtige – jeg kommer faktisk ind i mellem til at tænke lidt på Flemming Quist Møllers illustrationer, når jeg ser dem. Samtidig er illustrationerne fyldt med detaljer, og da jeg havde læst historien med mine børn, brugte vi faktisk lang tid på efterfølgende at kigge bogen igennem igen for at få alle de små finurligheder med.
Ifølge forfatterens hjemmeside er der planlagt en ny historie om året med Skrædderkaninerne i Papirskoven.
