Skyggejægere er krigere, der beskytter menneskenes verden mod dæmonverdenen. Emma og Julian er Skyggejægere – og nogle af de bedste af sin slags. Emma og Julian er vokset op sammen og kender hinanden ud og ind. De er også hinandens parabatai, hvilket vil sige at de har valgt at kæmpe side om side i et livslangt partnerskab. Det er en ubrydelig pagt, som ikke alene udtrykkes i deres nærhed til hinanden og villighed til at give deres liv for den anden, men også i, at eden sværges foran Skyggejægernes højeste organ; Rådet. Eden betyder dog også, at de ikke må være andet for hinanden, end hvad parabatai tillader, og det er et problem, fordi de to elsker hinanden på nærmest besat vis. Det er en Romeo og Julie’sk kærlighed eller i nyere kontekst en kærlighed som Neo og Trinitys fra The Matrix-trilogien eller Bella og Edwards fra Twilight-sagaen.
Denne anden bog i serien Mørkets magi begynder i kaos, da mundanernes verden (menneskeverden) igen og igen angribes af sødæmoner. Emma, Julian og deres skyggejægervenner kæmper en brav kamp for ikke alene at bekæmpe sødæmonerne, men også for at forhindre mundanerne i at opdage noget. De usædvanlige sødæmonangreb synes umiddelbart uforklarlige, men noget peger på, at warlock’en Malcolm Fade, som Emma godt nok slog ihjel i slutningen af første bog, på en eller anden måde har en finger med i spillet.
Emma og Julian har desuden erfaret, at deres kærlighed til hinanden ikke alene er strengt forbudt, men at den også kan have fatale konsekvenser. Hjælpen synes at være bundet til Den Sorte Bog, men i deres higen og søgen efter denne konfronteres de med Skyggernes Herre. Han er en modstander af en helt uoverkommelig kaliber, som ikke viger tilbage for noget for at sejre. Emma og Julian er ikke de eneste med interesse i Den Sorte bog, og gode råd er dyre, så i deres desperation indgår de en pagt med en tvivlsom fælle, og alt i alt virker deres situation håbløs.
Bogen bruger meget krudt på at beskrive både de forfærdelige og umulige vilkår, som Emma og Julians kærlighed eksisterer under, og deres relation til deres venner. Relationerne mellem bipersonerne, altså vennerne, bliver også udførligt beskrevet, og dermed fylder følelser og tanker rigtig meget i bogen. Er man ikke til den slags, kan bogen til tider godt synes lidt tung og langtrukken.
Jeg holder meget af fantasy-genren, og i særdeleshed når forfatteren evner at bygge nye ting og ideer ind i et i forvejen meget brugt univers. Når det samtidig lykkes forfatteren at gøre op med læserens forudindtagede holdninger til begreber og væsener, sætter det prikken over i’et. Et eksempel herpå er feerne, som i min opfattelse per definition er gode væsener, men som i Clares fortolkning kan være ondskabsfulde, udspekulerede og nederdrægtige væsener, der både kan være drillesyge og drevet af hævntørst og egoisme. Det er dog langt fra alle feerne, der er onde, og det giver bogen dybde og gør den interessant.
Man behøver ikke at have læst første bog i Mørkets magi (Lady Midnight) for at kunne følge med i Skyggernes herre. De begivenheder i et’eren, der er centrale for handlingen i to’eren, flettes på en ganske elegant måde ind i handlingen, så man på intet tidspunkt mangler information. Man skal dog holde tungen lige i munden for at holde styr på de mange karakterer, deres relationer og ikke mindst tidligere hændelser dem imellem. Selvom man ikke behøver at have læst et’eren for at læse to’eren, er man nødt til at læse tre’eren (The Queen of Air and Darkness), der er udkommet, men indtil videre kun på engelsk. To’eren slutter med en cliffhanger, der vil få de fleste tilhængere af serien til at tørste efter næste bind, og den efterlader desuden læseren med utroligt mange ubesvarede spørgsmål.
Mørkets magi er en selvstændig fantasy-serie af Cassandra Clare. Serien er en fortsættelse af fantasy-serien Dødens instrumenter, som er en serie på seks bøger, der også er blevet udgivet som Netflix-serie. Jeg har ikke læst Dødens instrumenter, men af ren nysgerrighed så jeg de første afsnit af tv-serien, og min sammenligning med The Twilight Saga viste sig derved absolut ikke at være af vejen. Serien er en hæsblæsende historie fra første sekund, smækfyldt med unge, smukke, fejlfri mennesker, hvis følelser og personlige relationer næsten overskygger selve handlingen.
Cassandra Clare er masseproducent af fiktion, og selvom det ikke udelukkende er inden for fantasy-genren, er tyngden absolut her. Dødens instrumenter og Mørkets magi består af solide romaner, men hun har også produceret noveller og andre kortere historier, og forløberen til Dødens instrumenter er udgivet som graphic novel. Hendes forfatterskab er med andre ord meget omfattende, og hendes bøger er oversat til 35 sprog og er solgt i mere end 36 millioner eksemplarer.
Netflix-serien Dødens instrumenter er rated 16+, men Mørkets magi kan sagtens læses af yngre læsere, formentlig ned til 13-14 år. Den indeholder en del vanskelige ord (mange af dem opfundet til universet, så det er bare at huske dem), men teksten er alligevel ikke vanskelig at læse. Er man til dette univers, og kunne man ikke holde fingrene fra The Twilight Saga, så er Mørkets magi absolut noget, man skal læse. 7.-9.-klasseseleverne vil kunne få rigtig mange timer til at gå med at læse bøgerne som frilæsning; for hvilken skæbne ligger der foran Emma og Julian og Skyggejægerne?
Cassandra Clares hjemmeside
Info om bogen på Gyldendals hjemmeside – med læse- og lydprøve
