“En elevator!
Døren lukker,
gennem sprækken
når jeg med.
Helt perfekt,
folk står tæt,
16 styk,
skal I ned?
Så kom afsted!”
Lisa Aisatos bagkatalog af forrygende billedbøger som Ib er et æg, En fisk til Luna og Fugl er netop blevet genudgivet i Danmark, så der næsten er fuldt hus på ”aisatohylden.”
Nu er turen kommet til Snagebogen med undertitlen: ”En forbløffende ballade om alt det, folk kan skjule bag en kedelig facade.” Billedbogen er en lille let humoristisk, farvestrålende og afslørende billedbog om hvad, der skjuler sig bag vores påtagne kedelige facade.
Lisa Aisato er en fantastisk illustrator med en unik tegnestil, hvor realisme, det groteske, karikerede overdrivelser og en skøn varm farvelægning går hånd i hånd. I en billedbog af Aisato tager man på det nærmeste et bad i varme farver. Personerne i Aisatos fortællinger er som altid fremstillet med en stor hjertevarme, der smitter af på læseren. Og de har alle noget på hjerte. Tjek blot Lisa Aisatos hovedværk, Livet – illustreret.
I Snagebogen følger vi som ”fluen på væggen” hele 16 forskellige personer, der alle skjuler sig bag tilsyneladende velfriserede og velordnede liv på en elevatortur.
Den gennemgående flue minder i høj grad om den herlige model Lisa Aisato illustrerede Jesper Wung-Sungs Frøen og fluen med tilbage i 2016. Her i Snagebogen er det fluen, der er den gennemgående figur og fortæller, både på turen i elevatoren og under besøg hos de forskellige personer.
Fluen tager os med ind bag facaden på de 16, helt derind hvor de tror, de er alene og usete. Det gælder stewardessen Sonja med tandpastasmilet, der viser sig at være en drage derhjemme; her er Johnny med den tilbagestrøgne, Brylcreme-fedtede, Elvis frisure; pædagogen Pil, der efter fyraften klæder sig ud som panda; her er Siv som er sund og rask, men dødeligt forelsket i doktor Møller, og endelig er der Hilda med krøllerne og det knaldende røde hår, der overvejer om hun ikke har en anden far end sine søskende. Måske er han med i elevatoren?
De enkelte personers forvandling beskrives i små enkle sætninger på rim. Lisa Aisato har løst denne forvandling visuelt ved at anbringe et lille pasfoto af personen, så vi ser vedkommende som i elevatoren, og så i store farvestrålende opslag, som fluen oplever bag de lukkede døre. Om ikke andet er det morsomt og og godt fundet på, og vi trænger vel alle til at blive mindet om, at der findes så meget gemt, sågar bag en helt perfekt facade.
Til sidst får sågar Lisa Aisato besøg af fluen, der viser hende som et gevaldigt rodehoved i hendes arbejdsrum. Her er det ikke skadefryd men afvæbnende selvironi, læseren møder. Alle har vi vores hemmeligheder.
Snagebogen vil ikke blive stående som et hovedværk i Lisa Aisatos produktion, men som en charmerende, ”like-able”, fortælling, der måske er rettet i lige så høj grad til voksne som til børn. Barnet får et indblik i de voksnes skjulte verden, og det kan man altid få en samtale i gang omkring.
Snagebogen er et hyggeligt bekendtskab, der endnu en gang demonstrerer Lisa Aisatos dygtighed som illustrator. Hvis læseren skulle føle sig helt sikker, er det en fejl. Til sidst truer fluen nemlig med at der snart kommer en Snagebogen 2, der vil afsløre netop din hemmelighed!
Forfatter og illustrator, Lisa Aisato
