”Non… rien de rien
Non je ne regrette rien
Ni le bien… qu’on m’a fait
Ni le mal, tout ça m’est bien égale……”
(Edith Piaf, 1956)
Med billedfortællingen Spurv er vi tilbage i Anna Jacobina Jacobsens forunderlige og eventyrlige univers. Fra hendes to selvstændige udgivelser Ø og Baglænsk ved vi, at vi som læsere skal være forberedt på en finurlig fiktiv omgang med os mennesker og vores særheder. Og Spurv er således endnu en flertydig, vidunderligt illustreret billedbog fra Anna Jacobina Jacobsens fortælleværksted.
Spurv handler kort fortalt om en pige, hvis far er en hjælpsom og syngende buschauffør, der både ligner Elvis, og har en fløjlsagtig stemme som ham; så når han synger ”Love me tender”, sker der ting og sager i bussen med amoriner i luften.
Inden uhyggen sætter ind, er der et pragtfuldt opslag, hvor far og datter er flyttet ind i en udstillingslejlighed i, pigens yndlingssted, Ikea, hvor hun drømmer om en tid, da moren stadig stod i køkkenet og lavede mad. Lige ”Indtil en stemme råbte: ”Vågn op!”. Og så blev vi smidt ud af lejligheden.”
Desværre har faren en skyggeside. Han oplever alt for tit tilværelsen gennem bunden på de grønne flasker, der ligger og flyder i lejligheden. En tristesse breder sig i pigens liv og i mødet med en lille spurv Edith (Piaf), der flytter ind, og som kan knappe øl op med kløerne, erstatte fuglen Edith nu Elvis´plads i pigens og farens liv;
”Edith er et natdyr. Om natten synger hun ind i min far, og han bliver en anden.
Hendes stemme siver også ind i mig. Jeg tror, hun har lagt et æg i min mave, mens jeg sov. Et æg fuld af mørke.
Jeg bevæger mig forsigtigt. Passer på det ikke brister.”
Pigen vælger at tage kampen op mod alt det triste, og i nogle dramatiske ordløse opslag forsvarer pigen sig, griber til en gaffel …. og så ….
Læseren må selv se og opleve, hvordan spurven bliver nedkæmpet og forvandlet til den lækreste julesteg, og hvordan fortællingen ender med at pigen danser oven på farens strømpefødder. Mon ikke det er til Elvis og ”Love med tender.”
Spurv er kendetegnet ved, at tekstsiden og billedsiden hænger organisk sammen, og understøtter og bidrager ligeværdigt til fortællingen.
Anna Jacobina Jacobsens udtryksfulde øjne, fremstilling af hår på figurerne og den douchede farvesætning kalder på læserens opmærksomhed undervejs.
Spurv kan læses og nydes af alle fra mellemtrinnet og op. Den kan indtages alene som et æstetisk væsentligt værk; men også sammen med andre. Bogen har et stort potentiale i danskundervisningen, hvor genren, sproget, de intertekstuelle referencer, jeg-fortælleren, billedkomposition, synsvinkler og farvesætningen kan undersøges. Selvfølgelig samtidig med at man lytter til både Elvis Presley og Spurven Edith Piaf: ”Love me tender, love me do” og ”je ne regrette rien.” Tak for sangen!
Soundtracket til bogen findes her:
Edith Piaf: Je ne regrette rien
Elvis Presley: Love me tender, love med do
Links:
Forfatter og illustrator Anna Jacobina Jacobsen
